»Han skal være så hjertens velkommen til at have sin mening,« lyder det fra Søs Egelind.

For nylig rettede lektor i litteratur ved Syddansk Universitet Lars Handesten kritik mod Søs og Molly Egelinds DR-program 'Søs, Molly og malerne', som han brugte som et eksempel på, at kulturformidlingen i Danmark er blevet en 'plat jagt efter publikum'.

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad mente litteraturlektoren, at medierne og kulturinstitutionerne er blevet for optagede af at henvende sig til den bredest mulige skare ved for eksempel at sætte skuespillere som Søs og Molly Egelind til at formidle historien om de danske kunstmalere.

»Søs er det søde fjols, der intet ved om kunst, men som er meget, meget interesseret. I hende får seerne enten en sjov identifikationsfigur eller en figur, der gør selv den mindst oplyste seer til ekspert. Når hun kan være med, så kan jeg også være med, er den tillokkende pointe,« skriver han blandt andet og tilføjer:

»Ignoranterne kan stolt ranke ryggen. Uvidenheden er blevet et adelsmærke.«

Som man kan læse øverst i artiklen, tager Søs Egelind kritikken med ophøjet ro.

»Han har da bestemt en pointe. Man frasorterer det elitære, det gør man da. Og?« lyder det fra Søs Egelind.

Hun tilføjer:

Søs Egelind.
Søs Egelind. Foto: Philip Davali
Vis mere

»Jeg har nærmest aldrig fået så meget positiv feedback på noget før. Folk stopper mig og siger tusind tak. De skriver til mig, at de er vilde med det.«

Søs Egelind ved ikke, om der skal laves en sæson to af 'Søs, Molly og malerne', men hun mener, der stadig er masser af ting, man kunne tage fat på, siger hun og tilføjer med et smil:

»Det var et forsøg på at få folk til at interessere sig for kunst, og det synes almindelige mennesker er fint ifølge min egen lille undersøgelse. Så han skal have lov til at synes, hvad han vil.«

I det omtalte debatindlæg nævner litteraturlektoren også DR-programmet '(Mick) Øgendahl og de store forfattere' og Jim Lyngvilds vikingeudstillinger som eksempler på, når kulturen bliver serveret for bredt.

Jim Lyngvild.
Jim Lyngvild. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Jim Lyngvild har tidligere udtalt til B.T., at han tager kritikken med stolthed.

»Når staten betaler gildet, så bør det også være tilgængeligt for så mange som muligt, og ja også laveste fællesnævner, som er blevet sådan et skældsord, som om man ikke er værdig. Jeg synes da, at hr. og fru Danmark er de mest værdige, så dem er jeg virkelig stolt af at repræsentere,« lød det blandt andet fra Jim Lyngvild.

Litteraturlektor Lars Handesten har siden sit indlæg tilføjet til B.T., at det ikke skal ses som et personligt angreb på de nævnte kendisser.

Hans pointe er ikke, at der ikke må laves kulturformidling med kendte, han synes bare, at man også skal huske 'kernepublikummet'. Dem, der for eksempel går på museer og ved en masse om emnerne i forvejen, som han mener bliver skræmt væk.

»Der er mange af den slags mennesker, og jeg vil bare sige, at det er dem, vi ikke må glemme,« lyder det fra litteraturlektoren.