Mads Steffensen er ikke længere vært på 'Mads og Monopolet', og derfor gider Søren Pind heller ikke være med i panelet længere.

Søren Pind var med i den første udsendelse i 2003 sammen med Anders Matthesen og Suzanne Bjerrehuus og har siden været en tilbagevendende deltager. Når Mads Steffensen ikke længere styrer løjerne, ser han heller ikke nogen grund til at sidde med.

Han skriver på Facebook:

'Mads Steffensen ringede mig op i går og fortalte mig, han havde besluttet at stoppe i 'Mads og Monopolet'. Han vil ændre sit arbejdsliv og lave noget andet. Vi har fulgtes ad alle 17 år – fra den første udsendelse. Det er svært at beskrive, hvad det program har betydet for mig. Men fra den ene dag til den anden forandrede folk syn på mig. Jeg kunne betros ting, standses på gaden, stilles spørgsmål. Og til sidst endte vi med 1,5-1,6 millioner lyttere. Jeg vil gerne sig Mads en tak for rejsen,' lyder det fra Søren Pind, der tilføjer:

Danmarks Radios P3 "Mads og Monopolet" fejrer fem års jubilæm lørdag formiddag d.15. november 2008 i radiostudiet i DR-Byen.De fleste af Monopolets deltagere gennem årerne var samlet for at fejre jubilæet, og deltog samtidig i formiddagens direkte udsendelse. Her ses Søren Pind.
Danmarks Radios P3 "Mads og Monopolet" fejrer fem års jubilæm lørdag formiddag d.15. november 2008 i radiostudiet i DR-Byen.De fleste af Monopolets deltagere gennem årerne var samlet for at fejre jubilæet, og deltog samtidig i formiddagens direkte udsendelse. Her ses Søren Pind. Foto: Sisse Stroyer
Vis mere

'For mit eget vedkommende betyder Mads' afgang også, at jeg ikke fortsætter i 'Monopolet'. Jeg synes ikke, det er for mig, når jeg nu har været med fra start, så at skifte til det ny. Der må andre kræfter til. Så Mads – vi ses derude! DR: tak for turen. Og publikum: I har været fabelagtige. Tak. Bare det.'

Mads Steffensen forlader DR og skifter over til podcast-tjenesten Podimo, hvor han skal lave programmet 'Mads og A-holdet'.

Sara Bro overtager 'Mads og Monopolet' der i det nye år kommer til at hedde 'Sara og Monopolet'.