Søren Brostrøm har aldrig lagt skjul på, at han er homoseksuel.
»Det har jeg altid stået ved,« siger han og fortsætter:
»Det kom første gang frem i Kristeligt Dagblad. De spurgte mig, hvad mine livsværdier var, hvor jeg kom fra, og om jeg havde fået børn og kone.«
Svaret lød, at han hverken har kone eller børn, fordi han er til mænd. Det lykkedes ham aldrig at få børn, selvom han gerne ville have haft det.
Han sprang ud som 17-årig, og det er i dag 40 år siden. Men da han havde den alder, hvor man almindeligvis stifter familie, var det ikke en mulighed for ham. Det var meget besværligt, hvis det var noget, man ville.
»Det har måske også noget at gøre med mit køn og min alder,« uddyber han og beskriver sin optræden til Danish Rainbow Awards i 2021, hvor han vandt prisen for 'Årets LGBT+-person'.
Her stak han ifølge sig selv lidt ud med sit mørkeblå jakkesæt og semi-opknappede skjorte.
»Det er, hvad man har på, når man er 57 år gammel og direktør. Det er ikke, fordi jeg har klædt mig på for at være en anden. Sådan er jeg.«
Søren Brostrøm er speciallæge i gynækologi og obstetrik og siden oktober 2015 direktør for Sundhedsstyrelsen.
B.T. har talt med ham i forbindelse med Copenhagen Pride. I en anden artikel fortæller han blandt andet om sine unge dage under aidspandemien, og hvordan stigmatisering af LGBT+-personer i sundhedssystemet afspejler den stigmatisering, vi fortsat ser i samfundet.
I artiklen fortæller han også, at han er meget bevidst om, at hans markante rolle i samfundet kombineret med hans seksualitet betyder, at han også har et ansvar.
»Det hedder repræsentation,« siger han og forklarer, at det er vigtigt for ham at stille op til både debatter, interviews, holde taler og på anden vis deltage, når der afholdes Copenhagen Pride.
Men også resten af året.
»For 20 år siden var jeg selv aktiv i miljøet også. Det er vigtigt, at jeg med min position bidrager til sagen,« siger han.
Derfor har han heller ikke noget imod at fortælle om sit eget liv som det, han selv kalder 'bøsse'. Lad os derfor vende tilbage til det, Søren Brostrøm beskrev øverst i artiklen: Ønsket om at få børn.
»Det, der fyldte meget for mig, det var i 90erne, da folk i min omgangskreds og min storebror og svigerinde begyndte at få børn,« siger han og fortsætter:
»Det syntes jeg var hårdt for mig. For hvad gør man så?«
Han beskriver flere gange under B.T.s interview med ham, at det var en anden tid. Der fandtes ikke regnbuefamilier på samme måde, som der gør i dag.
»Jeg fik aldrig selv børn, men jeg har været meget glad for min nevø og niece. Jeg vil ikke sige, at det har været en stor sorg eller afsavn, men hvis jeg var 27 år i dag, så ville jeg kæmpe meget mere for at blive forælder.«
Han prøvede også, dengang han havde den alder, men omstændighederne gjorde, at det ikke kunne lade sig gøre.
»Det var selvfølgelig svært, fordi jeg gerne ville være forælder sammen med en anden mand, men samtidig også med en eller flere kvinder,« siger han og fortæller, at selvom han har haft kærester gennem sit liv, så blev familie aldrig en mulighed.
»Der er heldigvis sket meget siden da. Var jeg 27 i dag, så ville mine muligheder se anderledes ud,« siger Søren Brostrøm.
