Sønnerne Homer og Atlas har efter skuespilleren Anne Heches død delt en udtalelse.

Det er Anne Heches ældste søn, Homer, der taler ud efter moderens dødsfald efter den tragiske bilulykke, der efterlod skuespilleren i koma.

Det gør han i en udtalelse på sociale medier og til People.

»Min bror Atlas og jeg har mistet vores mor. Efter seks dage, hvor vi har været gennem alle følelser, er jeg efterladt med en dyb, ordløs sorg. Forhåbentlig er min mor nu fri fra smerte og er begyndt at opleve, hvad jeg tror, er den evige frihed for hende,« lyder det.

Anne Heche og sønnen Homer i 2009. (Foto: Scanpix)
Anne Heche og sønnen Homer i 2009. (Foto: Scanpix)
Vis mere

Homer deler også sin taknemmelighed for alle dem, der har kontaktet dem i forbindelse med moderens ulykke.

»Over de sidste seks dage har tusindvis af venner, familie og fans fortalt mig, hvad de føler. Jeg er taknemmelig for deres kærlighed, og jeg er glad for støtten fra min far og min stedmor. De er min klippe i denne svære tid,« udtaler han.

Anne Heche havde sønnerne Homer og Atlas med hhv. eksmanden Coley Laffoon og James Tupper.

Skuespilleren døde fredag.

Hun blev 53 år.

Det var en repræsentant for skuespilleren, der bekræftede dødsfaldet.

»Anne vil blive savnet, men hun lever videre gennem sine smukke sønner, sin ikoniske krop og sit store arbejde.«

Anne Heche blev erklæret hjernedød fredag, og hendes respirator blev slukket senere samme dag.