»Fuck præsidenten.«

Så enkelt udtrykker rapperen Snoop Dogg sin mening om den amerikanske præsident, Donald Trump, mens han tænder og ryger en stor joint. Foran Det Hvide Hus.

Episoden har rap-ikonet foreviget på sin Instagram med teksten: »Jeg blev nødt til at gøre det.«

Videoen kom som et led i en tretrinsraket med videoer ude foran Det Hvide Hus, hvor Snoop Dogg lovede sine fans, at han vil gøre noget »gangster shit«, hvis han fik mere end 20.000 likes på sin forrige video. Og det gjorde han selvfølgelig.

Det er ikke første gang, at 'Smoke Weed Every Day'-rapperen har kritiseret Donald Trump offentligt.

I marts sidste år udgav han sangen 'BADBADNOTGOOD,' hvor rapperen i musikvideoen foregiver at skyde Trump på klos hold med en pistol.

Som det efterhånden står klart, er der ikke en sag, der er for lille til, at præsident Trump farer til tasterne på Twitter. Dengang skrev præsidenten om rapperen:

'Kan I forestille jer forargelsen, hvis Snoop Dogg, med en fejlende karriere og det hele, havde sigtet og affyret skud mod præsident Obama? Fængselsstraf!, rasede han.