Anne Hathaway funklede om kap med stjernene ved Oscar-uddelingen. De eksklusive juveler er ikke hendes egne. Til gengæld fik hun et skyhøjt honorar af smykkefirmaet.

Den berygtede, særdeles velinformerede kendisblogger Perez Hilton skriver, at Anne Hathaway blev betalt lidt mere end 4 mio. kr. for at bære smykkerne fra firmaet Tiffany & Co. Det har inside-kilder betroet ham. 

Også Gwyneth Paltrows bling-bling lyste op på den røde løber. Hun skulle ifølge perezhilton.com have modtaget omkring 3 mio. af Louis Vuitton for at bære det eksklusive firmas L'Ame du Voyage kollektion.

Repræsentanter for begge stjerner benægter at det skulle være tilfældet. Men Hiltons kilder fastholder forelagt stjernernes dementier.

Oscar-showet ses i korte og lange klip af milliarder af seere verden over. Dermed er det en interessant platform for hvilket som helst tøj- og smykkefirma.