12,5 år. Så længe har Lola Jensen været fast inventar på 'Go' morgen Danmark' som familievejleder.
I de første mange år var hun at finde på skærmen hver onsdag – noget, der senere blev til hver anden onsdag.
Men nu er det altså helt slut. Det fortæller hun selv i et opslag på sin Facebook.
'Jeg skylder at orientere alle I skønne mennesker ude i marken, der har vist mig tillid, bakket mig op og været anerkendende samt givet dejlige fortællinger tilbage om brug af inspirationen gennem alle mine år i 'Go' morgen Danmark'. Især skylder jeg fortælling, fordi folk er begyndt at tro, at jeg måske er syg. Jeg er rask, men jeg er sluttet i 'Go' morgen Danmark,' skriver Lola Jensen.
I opslaget henviser hun i øvrigt til podcasten, hun deler med tidligere 'Go' morgen Danmark'-vært Morten Resen, 'Lola & Morten', hvori forklaringen bag beslutningen altså kan findes.
I podcasten fortæller hun, at man på morgenprogrammet havde foreslået at lave nogle ændringer i Lola Jensens rolle.
I stedet for at komme fast som familievejleder, ville man blot invitere hende i studiet, når der var et emne på dagordenen, der passede til hendes ekspertområde.
»Jeg kunne ikke se mig selv i skiftet fra at være den, der havde fået lov at være hyggelig indimellem, til at være hende, der kun skulle komme, når det handlede om de brændpunkter, som det måske kun er mig, der har mod til at sige højt og være der med min kærlige ærlighed, som jeg synes, jeg kan stå inde for. Derfor var det mig, der takkede nej til den rolle. Derfor er det slut,« fortæller hun.
Lola Jensen har ageret familievejleder i 'Go' morgen Danmark' kvit og frit, men forklarer, at 'en del af lønnen' har været al den positivitet og anerkendelse, hun er blevet mødt med af forældre, der kan bruge hendes råd.
I podcasten fortæller hun også, at hun havde ét eneste formål med det. At hjælpe med at give forældre sikkerhed.
På trods af, at hun ikke havde tænkt, det var nødvendigt at komme med en udmeldingen omkring stoppet, føler hun nu alligevel, det er blevet nødvendigt at tage bladet for munden.
Hendes plan var ellers blot at »lade den sive ud.«
»Jeg havde ikke brug for andet. Men det har jeg så nu, når folk begynder at tænke, om jeg kan være syg og min mand bliver spurgt til, hvor jeg er henne,« siger hun.
»Jeg synes egentligt også, jeg skylder alle de skønne mennesker, som har givet mig så meget tilbage, når jeg har været ude i marken, at de ved, hvad der blev af mig.«
