Hvem ligner mest? Og hvem har de frækkeste sovekammerøjne?

Netop nu står dysten om at spille en ung Elizabeth Taylor mellem de to skønheder Angelina Jolie og Catherine Zeta Jones på henholdsvis 35 og 41.

Hollywood har nemlig planer om en ny film, der skal handle om det gnistrende temperamentfulde kærlighedsforhold mellem Elizabeth Taylor og Richard Burton. Et forhold der den ene uge var lidenskabeligt, den næste regulær krig som i filmklassikeren 'Hvem er bange for Virginia Wolf'.

Filmen er bygget over bogen 'Turious Love: Elizabeth Taylor, Richard Burton and the Marriage of the Century' af Sam Kashner og Nancy Schoenberger.

Parret mødtes i starten af 60erne under indspilningerne til 'Cleopatra' og forelskede sig hovedkuls i hinanden. Men Taylor var gift i forvejen og det fik Vatikanet til offentligt at fordømme forholdet mellem de to store stjerner.

Efter en skilsmisse kunne de endelig blive gift i 1964. De var sammen i 10 år. Fra hinanden ét år. Og blev så gift for anden gang i 1975. Dette ægteskab holdt dog kun 10 måneder!

Og det er altså disse 15 år i den tids største stjerner, der bliver rammen om den nye film, som mange mener, at Angelina Jolie er selvskreven til.

Hun er nemlig allerede i spil til rollen som Cleopatra i en ny-indspilning af klassikeren.

Men der er andre potentielle kandidater på banen. Her kan du se hvem: