Hertuginde Meghan og prins Harry stjal opmærksomheden på en dag, der samtidig markerer tab af graviditet og spædbørn.

Den 15. oktober blev dagen, hvor hertuginde Meghan og prins Harry offentliggjorde, at de skal være forældre for første gang.

Det er i sig selv en glædelig nyhed, men skulle prinsen og hertuginden af Sussex have ventet?

Den 15. oktober er nemlig også dagen, der er kendt som 'International Pregnancy and Infant Loss Remembrance Day' - på dansk kaldet 'Mindedag for tab af graviditet og spædbørn'.

Meghan Markle og prins Harry var senest med til prinsesse Eugenies bryllup fredag i sidste uge.
Meghan Markle og prins Harry var senest med til prinsesse Eugenies bryllup fredag i sidste uge. Foto: WILL OLIVER
Vis mere

Og det er det, der nu får brugere på Twitter og andre medier, herunder Daily Mail, til at stille spørgsmåltegn ved, om det var den rigtige timing for en jublende graviditetsnyhed.

Dagene 9.-15. oktober er samtidig også kendt som ugen, der markerer børn, der dør under graviditeten eller kort efter fødslen.

Selvom op til flere brugere på Twitter stiller spørgsmålstegn ved timingen for det royale pars annoncering, glæder mange af brugerne sig alligevel på parrets vegne og ønsker dem tillykke.

Meghan og prins Harry annoncerede i november sidste år, at de var blevet forlovet. Brylluppet fandt sted i maj tidligere i år.