Megan Hilty og familien er i stor sorg.

'Smash'-stjernens gravide søster Lauren Hilty, søsterens mand Ross Mickel og parrets datter Remy var alle om bord på et fly, der styrtede ned søndag.

Flyet var en vandflyver, hvor ti mennesker var ombord.

U.S. Coast Guard har sendt en liste ud med passagerne, og her stod det klart, at skuespilleren har mistet en stor del af sin familie.

Endnu er kun et lig blevet fundet, men alle ombord er blevet erklæret døde.

Lauren Hiltys mand Ross Mickel var en kendt vinmager.

Til NBC fortæller familien til Ross Mickel, at de er i sorg over nyheden.

'Vi er knuste og triste over tabet af vores elskede Ross Mickel, Lauren Hilty, Remy og deres ufødte søn. Vores sorg er stor. De var et skinnende lys i vores liv. Deres tid på jorden var for kort, men deres arv vil leve videre.'

Familien takkede ambulanceredderne, der hurtigt var på stedet, og siger tak for alle dem, der har sendt dem tanker.

Endnu har Megan Hilty ikke kommenteret dødsfaldene.

U.S. Coast Guard annoncerede mandag, at man ikke længere aktivt leder efter de sidste ni passagerer fra flyet.

Der er endnu ingen melding om årsagen til, at flyet styrtede ned.