Den amerikanske skuespiller Selma Blair fortryder nu nogle rygter, hun har skabt om sin veninde Cameron Diaz.

Det skriver people.com.

Den 45-årige skuespiller Selma Blair tweetede mandag 'Venner, please. Det var en joke, jeg lavede i et interview. Cameron Diaz trækker sig ikke fra noget som helst. Og en anden nyhed: Jeg trækker mig nu som Cameron Diaz' talsmand.'

De to skuespillerinder kender hinanden fra filmen 'The Sweetest Thing' (2012).

I et interview med metro.co.uk har Selma Blair nemlig udtalt sig, at hendes gode veninde Cameron Diaz lægger sin karriere som skuespiller på hylden og trækker sig. Men det var åbenbart ikke sandheden.

»Jeg havde frokost med Cameron forleden. Vi talte om 'The Sweetest Thing', og at jeg godt kunne tænke mig at lave en opfølger. Men der sagde Cameron, at hun ikke gad mere. Hun sagde 'jeg er færdig.«

Sådan udtalte Selma Blair sig i interviewet med metro.co.uk, og fortsatte:

»Jeg mener, hun behøver ikke at lave flere film. Hun har et rimelig godt liv. Jeg ved ikke, hvad der skulle til for at få hende tilbage. Hun er glad.«

Men nu påstår Selma Blair altså, at det hele var en joke, og at den populære skuespiller Cameron Diaz ikke er færdig med at lave film.

Actress Cameron Diaz attends a private luncheon in celebration of Hollywood Costume at the future home of the Academy Museum of Motion Pictures in Los Angeles, California October 8, 2014. REUTERS/Kevork Djansezian (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT) Vis mere

Cameron Diaz har dog ikke været med i en film siden genindspilningen af 'Annie' tilbage i 2014.

De seneste år har hun skiftet fokus fra skuespil til at være 'wellness ambassadør'. Den succesfulde skuespillerinde har også haft travlt med at udgive to bestseller-bøger, der handler om at aldres med skønhed.

Cameron Diaz danner par med den tidligere forsanger Benjamin Madden i rockgruppen 'Good Charlotte'.