Den amerikanske tv- og filmstjerne Ron Dean er død.

Han blev 87 år gammel.

Ron Dean, der blandt andet er kendt fra 'Risky Business', 'The Dark Knight' og 'The Breakfast Club', døde søndag på et hospital i Chicago.

Det fortæller hans partner gennem 40 år, Maggie Neff, til TMZ.

Ifølge hans partner havde han i længere tid kæmpet med sygdom og helbredsproblemer. Den officielle dødsårsag er endnu ikke oplyst.

»Han døde præcis klokken 16, efter hans elskede søstre havde sagt farvel til ham,« siger hun og fortsætter:

»Han holdt ved som en fighter for at kunne nå at sige farvel til sine lillesøstre. Da vi var alene, og han lå i min arme, holdt jeg ham i hånden, og han stolede på mig, da jeg sagde til ham, at det var okay at give slip.«

Ron Dean har også spillet over for William Shatner, Gene Hackman og Tommy Lee Jones i forskellige film.

Han havde desuden også været med i flere store tv-serier, herunder 'CSI: Crime Scene Investigation' og 'Frasier'.