Timothy Hutton er anklaget for at have voldtaget en pige, da hun var bare 14 år gammel.
Episoden ligger ifølge pigen, der er i dag er en kvinde, mange år tilbage, men hun meldte episoden til politiet sidste år.
Ifølge Sera Johnston, som kvinden hedder, blev hun budt op på et hotelværelse af Hutton, og her tvang han hende til at have samleje med ham, hvorefter en anden tilstedeværende tvang hende til oralsex. Det skriver det amerikanske medie Buzzfeed.
Episoden skete ifølge 50-årige Johnston tilbage i 1983 i den canadiske by Vancouver. Det var på en restaurant, at Johnston sammen med sine veninder mødte Hutton.
De tog med skuespilleren, som i dag er 59 år, med på hotelværelset. Det var her, Johnston siger, hun blev voldtaget.
»Han kom tæt på mig .. du ved sådan listede tæt på mig, hvor han aede mine ben og sådan noget,« siger Sera Johnston.
»Jeg havde det sådan 'Jeg tror, det er en dårlig ting'. Jeg havde det helt forkert med det.«
Den dengang 14-årige pige, som havde bøjle på tænderne, blev ifølge anklagerne ført ind i skuespillerens værelse, hvor han spurgte hende, om hun nogensinde havde haft sex. 14 år var ikke under den kriminelle lavalder tilbage i 1983.
Sera Johnston fortæller, at hun gjorde det klart, at hun ikke var tryg ved omstændighederne.
»Jeg sagde 'Jeg tror ikke, det her er en god idé', 'Jeg tror ikke, min mor ville syntes om det her', men til alt hvad jeg sagde lød det bare 'Det er helt ok, det er helt ok. Det varer ikke længe, og du skal nok klare det fint'.«
Ifølge kvinde udførte Hutton en fuld voldtægt på hende. Da han på et tidspunkt vil hente noget vaseline, stak hans ven sin penis i munden på hende.
Hun fortæller, at overgrebet var meget smertefuldt.
Ifølge Huttons juridiske team, så er der intet hold i anklagerne, og de mener, at Johnston har anmeldt skuespilleren, fordi hun i første omgang ikke fik noget ud af at presse millioner ud af ham.
De kritiserer desuden mediet Buzzfeed for at have ignoreret udtalelser fra neutrale kilder, som nægter, at episoden skulle have fundet sted, plus at de ignorerer beviser på, at Johnston lyver, og derudover mener man, at mediet har vendt det blinde øje til, når Johnston skulle have været selvmodsigende.
De siger, skuespiller Hutton, som var den yngste til nogensinde at modtage en Oscar i sin tid, vil modsagsøge Johnston.
Buzzfeed har svaret, at de er fuldstændigt tilfredse med deres artikel, at de har forhørt sig med fem udenforstående, som hørte anklagen fra Johnston dengang og en anden kvinde, som var til stede. Voldtægtsanklager kan ikke blive forældede i det canadiske retssystem, så Hutton kan risikere at blive dømt, hvis der rejses en sag imod ham.



