Skuespiller Thomas Bo Larsen havde en glædelig nyhed med, da der onsdag aften var gallapremiere på filmen 'Druk'.

Her fortalte den 56-årige skuespiller, at han og kæresten, Kirsten, skal giftes.

Parret fortalte, at de havde været sammen i 'lidt mere end et år'.

Frieriet skete tilbage i februar, fortalte de.

»Det skete på Tenerife. Jeg var på knæ, og jeg var meget nervøs den dag. Nervøs for, at hun skulle sige nej. Det tror jeg nu, alle mænd er, når de skal ned på knæ,« lød det fra Thomas Bo Larsen.

Derudover var det ikke meget, man kunne få ud af det kommende ægtepar. Hvornår vielsen finder sted, holder de indtil videre for sig selv. Men de er i gang med at planlægge.

Parret fortalte videre, at de har mødt hinanden gennem privat venner, inden de skulle videre og se filmen 'Druk'.

'Druk' er netop den film, som Thomas Bo Larsen lige nu er aktuel i.

Holdet bag filmen med Lars Ranthe, Mads Mikkelsen, Susse Wold, Thomas Vinterberg, Thomas Bo Larsen og Magnus Millang ankommer, da Zentropa og Nordisk Film holder gallapremiere og rød løber på Thomas Vinterbergs drama Druk i Nordisk Film Biografer Imperial, onsdag den 23. september 2020.
Holdet bag filmen med Lars Ranthe, Mads Mikkelsen, Susse Wold, Thomas Vinterberg, Thomas Bo Larsen og Magnus Millang ankommer, da Zentropa og Nordisk Film holder gallapremiere og rød løber på Thomas Vinterbergs drama Druk i Nordisk Film Biografer Imperial, onsdag den 23. september 2020. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

I filmen eksperimenterer fire gymnasielærere, herunder Thomas Bo Larsen med alkohol, og skuespillerne ses derfor i flere scener stærkt påvirket af alkohol.

Filmen har biografpremiere torsdag 24. september.