Ind imellem teaterstykker og filmoptagelser er skuespiller Sofie Torp blevet mor til etårige Olga, som hun har sammen med vennen Sargun Oshana. Morrollen har tvunget hende til at gå sine prioriteringer efter i sømmene og stille skarpt på det, der virkelig er vigtigt, og det er ikke altid lige let.
Hvilken begivenhed har ændret dit liv?
»Det er så kliché, men det er at være blevet mor. Det er en ændring helt lavpraktisk, men også følelsesmæssigt. Livet bliver på en måde udvidet og mere sårbart. Det er ikke længere bare en selv, der kan rammes, men det, man elsker allermest, kan også blive ramt. Ens gamle prioriteringer bliver lige pludselig udstillet lidt – man spørger sig selv: Hvorfor gør jeg egentlig det her? Og hvad er det egentlig, jeg gerne vil? Samtidig med, at der vælter et barn ud i armene på en, vælter der også en masse store spørgsmål ud.«
Har du omlagt nogen af dine prioriteringer efter at være blevet mor?
»Ja, jeg er gået fra at være meget egenrådig og egoistisk, selv om det lyder grimt, men jeg har levet mit liv, som jeg havde lyst til. Jeg er meget lystbetonet, og lige pludselig handler det utrolig lidt om, hvad man har lyst til, fordi ens fokus er på et andet menneskes behov. Det er en kæmpe ændring, men man laver store ændringer helt uden at lægge mærke til det, fordi det er man bare nødt til. Måske er det i virkeligheden også lidt derfor, man får et barn. Altså, fordi man er træt af at mærke, hvad man selv har brug for. Pludselig har man et andet menneske, som man skal mærke i stedet og dække behovet for – det er ikke noget, man aktivt går ind i, det kommer bare af sig selv med barnet.«
Hvad har du så gjort bevidst?
»Nu, hvor jeg er ude af ammeboblen, der nærmest er en undtagelsestilstand, er jeg begyndt at tage nogle mere bevidste valg. Jeg kan godt mærke, at jeg stopper op og spørger mig selv, om det for eksempel er fedt at være på turné i to måneder og skulle spille hver aften. Det er det nok ikke, og så begynder jeg jo bevidst at strukturere mit liv. Sådan bliver det nok i højere grad, i takt med at hun bliver større.«
Har du gjort dig nogen tanker om, hvordan det skulle fungere med dit job som skuespiller?
»Før jeg fik Olga, tænkte jeg: 'Der er jo masser, der får skuespil og børn til at fungere.' Men nu, hvor jeg står i det, er det mere klart for mig, hvad det egentlig betyder. Det betyder jo, at jeg helt konkret står på et teater hver aften i perioder, og man kan kun være fysisk ét sted. Men nu er hun her, og så kan jeg kun handle ud fra det.«
Synes du, det er svært?
»Det er vildt svært, men på en måde er det også virkelig en gave, fordi jeg bliver tvunget til at forholde mig til mit arbejdsliv på en anden måde, end jeg har gjort før. Jeg stiller skarpt og prioriterer, hvilke job jeg skal lave, og hvilke jeg bliver nødt til at sige nej til – også dem, som jeg før bare ville have sagt ja til. På den måde er det meget sundt. Derudover er der den der anerkendelsessyge. Man vil gerne føle sig set, og det bliver man i den grad ikke af børn, og det skal man jo heller ikke. Det er på ingen måde børns opgave at anerkende deres forældre, og min datter kan ikke engang snakke. Hun kan klappe, men det er sjældent mig, hun klapper ad – det er mest Gurli Gris. Man får bare ikke nogen priser for morrollen. Der er ikke nogen, der siger: 'Jeg så godt, at du købte økologisk ravioli, og at du lige fik hentet hende og også nåede ned i gården for at lege, inden du lavede mad og sang en lille sang for hende.' Jeg kan nogle gange tænke: 'Der var jeg bare lige supermor!' Men tanken når kun lige at strejfe mig, og så er jeg videre.«
Hvad har du især lært af at blive mor?
»Jeg har lært yderlighederne i min egen person at kende. Både at jeg kan klare mere, end jeg troede, men også hvor sårbar, hidsig og utålmodig jeg kan være. Alt bliver bare forstærket. At få et barn er både det mest poetiske og filosofiske og på samme tid bare helt lavpraktisk, for eksempel når man skal regne på, hvor mange bleer man skal bruge, eller hvordan man laver en mos. Det er så absurd, for det skifter hele tiden.«
Artiklen er bragt i samarbejde med Alt for damerne.