Skuespiller Robert Conrad, der er kendt fra tv-serien 'The Wild Wild West,' er død.

Han nåede at blive 84 år og døde af en hjertefejl lørdag.

»Han levede et formidabelt og langt liv, og selvom familien er kede af det, så vil han for evigt leve i deres hjerter,« siger familiens talsperson, Jeff Ballard ifølge CNN.

Conrad blev født i Chicago 1. marts 1935, og tidligt i sit liv begyndte han at arbejde som mælkemand, mens han forsøgte at få en karriere som sanger.

Men i 1958 pakkede han sin kuffert og flyttede til Los Angeles, hvor han hurtigt blev underskrevet hos mediekoncernen Warner Bros.

Robert Conrad medvirkede i en række tv-serier i 1960'erne indtil han fik hovedrollen i serien 'The Wild Wild West.' Her spiller han James T. West, der er hemmelig agent - en rolle han udførte sine egne stunts for.

Senere var han med i serier som 'Assignment: Vienna' og 'The D.A.' i 1970'erne.

Han havde otte børn og 18 børnebørn fra to forskellige ægteskaber.