Skuespiller og keramiker Laura Drasbæks største succes er hendes drenge, og at det er lykkedes hende at åbne et keramikværksted, der gør hende i stand til at vælge mere selektivt i sin skuespillerkarriere. Derudover har Laura Drasbæks forældres tillid og opbakning til hendes beslutninger haft stor betydning for hendes liv og selvforståelse.
Hvad er det vigtigste, dine forældre har lært dig?
»Jeg ved ikke, om de bevidst har valgt at lære mig det, men de har altid bakket mig op. De har altid støttet mig, også når det var lidt mere komplekse situationer. De stolede på mig, da jeg begyndte at gå meget tidligt i byen, og jeg havde meget frihed. Og da jeg rejste ud i verden. Og så stolede de på mit karrierevalg. De har altid givet plads. Så på den måde har de lært mig, at jeg kan det, jeg vil, og at der er plads til mig i verden. Og så har min far givet mig kærligheden til sproget.«
Hvad er den mest mindeværdige oplevelse i din barndom?
»Sommerferier i Kaldred Mose med mine forældre og vores kat. Vi tog afsted omkring tre uger hver sommer. Mine forældre havde ikke kørekort, så vi tog taxa fra stationen ud i ingenting. Jeg er vokset op i byen, så det var så vildt. Jeg er enebarn, og dagene var rolige. Jeg husker at gå rundt i græsmarker og i skoven alene, huler, sauna, sankthansorme med lys i bagenden og tid, der stod stille. Det var magisk i sin stilstand, og det gør ondt i mig, at mine børn ikke har haft det i deres liv. Uger i simplicitet, uden skærm, uden at vide, at man savnede skærm, og uden at blive opdateret. Bare stille og rolig fred.«
Hvilken dag har betydet mest i dit liv?
»Mine sønners fødsel, og det er uden nogen sammenligning nogensinde.«
Hvad er din største succes?
»Uden tvivl, at mine drenge er blevet sådan nogle dybe, sjove, kærlige mennesker. Og på et lidt mere fagligt plan er det en ret vild succes, at jeg for et år siden åbnede et keramikværksted og allerede nu kan leve af det, så jeg har gjort mig fri af at være i andres magt rent skuespillermæssigt og kan nøjes med at sige ja til det, jeg virkelig gerne vil. Og sideløbende kan leve af at være kreativ og fordybe mig i alle de ting, jeg også kan. Det er jeg faktisk helt vildt glad, stolt og også overrasket over.«
Hvilken kvinde har inspireret dig mest?
»Hmm. Måske min mormor faktisk. Da jeg var barn, sagde jeg til hende, at når jeg blev gammel, ville jeg bo i et hus på landet ligesom hende – Farum var på landet for mig, der var en have og en skov. Jeg kan mærke, især som jeg bliver ældre, hvor betydningsfuldt det er, at hun har formået at give mig et indtryk af, at der er et lykkeligt liv i vente, også i alderdommen. Jeg kan stadig glæde mig til, at jeg bliver gammel og sidder i et lille hus med have.«
Hvilket råd ville du give dit yngre jeg?
»Jeg ville fortælle mig selv, at man ikke får mere ud af livet ved at løbe hurtigt. Og man kan ikke få det hele – og det er godt. Og træk nu for pokker lige vejret. Og få hovedet ud af røven. Og husk at nyde det. Og værdsæt det … lidt mere. Og så træk vejret en gang til. Og skide være med karrieren. Det er overhovedet ikke vigtigt, og alting skal nok komme helt af sig selv, hvis du ikke allerede er løbet videre for at finde det. Nå ja, og babyer er kun babyer meget kort – pludselig er de 18 år og rejst til Ukraine for at besøge deres fem år ældre kæreste, så glem alt andet, og vær der, mens det er.«
