»Jeg kommer til at få en masse hug for det her. Og lad mig starte med at sige, at jeg er ligeglad.«

Sådan indleder skuespilleren Kristen Bell med at fortælle i podcasten 'Say Yes! With Carla Hall'.

Det, hun godt ved måske er en upopulær holdning blandt mange, er, at hun giver sine to døtre på syv og fem år lov til at drikke alkoholfrie øl.

Det skriver The Independent.

Kristen Bell mener, at ved lade sine børn drikke alkoholfri øl, kan det føre til samtale om hendes mands ædruelighed.
Kristen Bell mener, at ved lade sine børn drikke alkoholfri øl, kan det føre til samtale om hendes mands ædruelighed. Foto: VALERIE MACON
Vis mere

Kristen Bell siger, at grunden til, hun giver dem lov, er, fordi det skaber et særligt bånd mellem døtrene og deres far. Bells mand, Dax Shepard, har været ædru i 16 år, hvorfor han også drikker alkoholfrie øl.

»Grunden til det er, at da vi fik vores første barn, gik vi med hende rundt i kvarteret i en klapvogn, mens min mand drak alkoholfri øl. Babyen ville sætte sin mund rundt om øllen. Så det er en sentimental ting for mine piger, der får dem til at føle sig tættere knyttet til deres far.«

Hun forklarer, at hun også giver dem lov til at drikke øl på restauranter, og når døtrene har virtuel undervisning via Zoom – godt nok når eleverne har et kvarters pause til at snakke med klassekammeraterne.

»Vi har det sådan, at der ikke er noget galt med det. Det kunne lige så godt være juice. Der er jo ikke noget i?«

Kristen Bell, der blandt andet er kendt fra serierne 'The Good Place' og 'Veronica Mars', er godt klar over, det kan skabe nogle spørgsmål hos andre. Men det går hun ikke synderligt meget op i.

Hun påpeger i stedet, at hvis det gør noget, så skaber det en dialog om hendes mands ædruelighed med døtrene – og hvorfor andre kan ende i samme situation.