Skuespilleren Bo Hopkins er død i en alder af 80 gammel.

Det fremgår af skuespillerens officielle hjemmeside.

»Det er med stor sorg, at vi meddeler, at Bo er gået bort,« lyder det i en udtalelse på hjemmesiden.

»Bo elskede at høre fra sine fans fra hele verden, og selvom han ikke var i stand til at svare på alle e-mails i de sidste par år, satte han pris på at høre fra hver og en af ​​jer.«

Hopkins efterlader sig sin kone gennem 32 år, Sian Eleanor Green, hans søn, Matthew Hopkins og hans datter, Jane Hopkins.

I 2020 optrådte Hopkins i sin sidste film, 'Hillbilly Elegy' sammen med blandt andet skuespillerinden Glenn Close.

Hun har skrevet en hyldest til sin 'medstjerne' på Instagram, hvor hun deler et billede af de to.

'Han var en skuespiller i sin kerne og lagde sit hjerte i hver optagelse. Han var en gentleman og en mild mand,' skriver hun blandt andet.

Bo Hopkins har derudover blandt andet medvirket i klassikere som 'American Graffiti', 'The Wild Bunch', 'Midnight Express' og 'The Getway'.

Han ændrede sit navn til 'Bo' med henvisning til den karakter, han spillede i 'Bus stop', som var hans første off-Broadway-skuespil.

Efter hans far døde, da han kun var ni år gammel, blev Hopkins opdraget af sin mor og bedstemor. Senere fandt han ud af, at han var et adoptivbarn og mødte derefter sine biologiske forældre.