Efter læk af informationer om overgreb skal tv-kanalen CBS betale den amerikanske skuespiller Bobbie Phillips flere millioner kroner i godtgørelse.

Informationerne om seksuelle overgreb begået af den daværende underholdningschef Les Moonves blev videregivet til avisen New York Times, skriver New York Post.

Bobbie Phillips påstår blandt andet, at Les Moonves har tvunget hende til oralsex tilbage i 1995, hvor hun var i slut-20erne.

Han skulle efter sigende have taget sine bukser af foran hende og sagt til hende, at hun skulle se, hvor hård hans penis var. Dernæst havde han taget fat om nakken på hende og tvunget hende til at give ham oralsex.

Les Moonves er anklaget for flere overgreb af seksuel karakter.
Les Moonves er anklaget for flere overgreb af seksuel karakter. JUSTIN LANE

Informationen blev lækket i 2018, og det er netop det læk, CBS skal betale erstatning for.

Flere kvinder havde rettet henvendelse til CBS og klaget over Les Moonves' opførsel over for dem.

Ifølge Vanity Fair skulle CBS stå til at skulle tilbagebetale i omegnen af ti millioner dollar, hvilket svarer til over 62 millioner danske kroner.

I 2003 tiltrådte Les Moonves som direktør for CBS, men blev i 2018 afskediget efter lækket.

Bobbie Phillips har medvirket i flere serier, som kanalen har produceret. Blandt andet 'Baywatch' og 'The X-Files'.