Skuespiller Claus Riis Østergaard følte sig ofte stresset i sine unge dage. I dag ved han, at han ikke ene mand kan have styr på hele verden, men derhjemme foran kødgryderne kan stressen stadig ramme ham.

Hvad skulle titlen på din selvbiografi være? Og hvorfor?

»'Slap nu af, Claus', fordi jeg især i mine yngre år har haft en tendens til at overtænke alting. Jeg kan have rigtig svært ved at være i det, hvis jeg har gang i for mange ting på én gang. Eller hvis der er nogle uafklarede sager i mit liv – noget jeg ikke ved, hvordan ender. Det har kunnet stresse mig. Jeg vil gerne have mine ting ordnet, og jeg vil gerne have styr på det, så jeg kan sætte mig ned og slappe af med god samvittighed og en følelse af, at det er taken care of.«

Hvordan har du kunnet mærke den stress?

»Jeg kan blive ked af det, hvis der er noget, jeg ikke får ordnet eller gjort. Det kan sætte sig på mit selvværd så jeg tænker: 'Det burde jeg have nået, det burde jeg have gjort, eller det burde jeg have kunnet nå'. Det var heldigvis kun, indtil jeg fandt ud af, at verden er NOGET mere kompleks.«

»Man kan ene menneske jo ikke altid ordne alting i hele verden. For der er også andre mennesker, og de er jo påvirket af de ting, som jeg gør på samme måde, som jeg er påvirket af de ting, som de gør. Så tingene er jo ikke så sort-hvide, og jeg kan ikke hele tiden sørge for, at mit kram passer. Det troede jeg, at jeg kunne, hvis jeg hele tiden arbejdede på det – for så ville alting falde på den rette hylde for mig. I dag har jeg lært, at det ikke kan lade sig gøre, og jeg kan bedre være i kaosset. Men i mine unge dage føltes mange ting uafklaret for mig.«

Hvordan er du blevet bedre til at være i kaosset?

»Faktisk er det min kone Mia, som har lært mig at være i kaosset og acceptere tingene, som de nu en gang imellem bare er – når det hele bare hænger i luften, og du ikke kan klare det i dag eller her og nu. Nu hvor jeg er fyldt 50, er jeg blevet meget bedre til at acceptere, at jeg ikke kan alt, og at der gerne må være nogle uopklarede ting, som hænger og flyver rundt i luften en gang imellem.«

Hvordan har Mia hjulpet dig?

»For det første er hun langt mere praktisk anlagt, end jeg er. Det vil f.eks. sige, at hun kender tidshorisonten, hvis vi skal lave nogle praktiske ting herhjemme. Og hun ved og accepterer så også, at der, indtil det er ordnet, vil være nogle uafklarede sager i luften. Faktisk lever hun sit liv sådan. Hun er afdelingssygeplejerske på børneafdelingen på Odense Universitetshospital, så hun er vant til, at tingene er kaotiske og nogle gange farlige. Hun kan leve med ro i stressede situationer. Og det har jeg sgu lært meget af.«

Hvornår oplever du, at stressen rammer dig i dag?

»Når jeg er på teatret, kan jeg sagtens sige mine replikker med højre hånd og lave noget andet med min venstre, men lige så snart jeg kommer hjem, og der sker mere end fire ting på en gang, så rammer det mig. Hvis jeg står og laver mad, telefonen ringer, og der er en, som spørger mig om en tredje ting, så kan jeg stadig godt blive stresset. Og det undrer mig, at jeg ikke bare kan finde roen i det.«

Artiklen er bragt i samarbejde med Alt for damerne.