Lærke fylder fem år til jul. Men det er ingen hindring for stadig at få bryst, lyder det fra hendes mor, skuespiller Gry Bay.

For hende er der intet mere naturligt end at amme sit barn, og det bliver hun ved med, til Lærke selv siger stop.

- Jeg ammer hende lidt hver dag. Ikke for at hun skal blive mæt, men for tryghed og hygge, hvis hun føler sig utryg. Jeg synes også, det er rigtig dejligt, for man er jo virkelig tæt sammen, når hun lige får lidt modermælk, siger 39-årige Gry Bay til BT.

Amningen af Lærke foregår ikke kun inden for Vesterbro-lejlighedens fire vægge, skulle situationen pludselig opstå.

- Hvis hun nu er rigtig ked af det, kommer hun og siger ’mor-mælk er det eneste, der gør mig glad lige nu’. Jeg siger ikke nej, og så har jeg jo det her dejligt lange hår, hvor ingen kan se noget, hvis hun skal have lidt at drikke, forklarer hun og kan ikke se problemet, så længe hun ikke går steder hen, hvor amning er forbudt.

Den 39-årige skuespiller, sanger og danser Gry Bay har netop medvirket i den populære børnemusical ’Pippi’ på Bremen, hvilket er hendes første rolle, siden Lærke kom til verden for fire et halvt år siden.

KØB BT SØNDAG OG LÆS MERE OM HVORFOR GRY BAY STADIG AMMER SIN DATTER OG OM AT VÆRE ALENEMOR TIL ET BARN MED EN DIAGNOSE.

Du kan også deltage i debatten på vores facebook-side.