Amanda Bynes er kendt for ungdomsfilm som 'Easy A' og tv-serien 'What I like about you', hvor hun spillede overfor Jennie Garth.

Hun blev berømt i en tidlig alder og var også ung, da hun havde en meget voldsom, men offentlig nedtur.

I 2013 måtte stjernen nemlig forbi psykiatrisk afdeling for at have hjælp med sit mentale helbred.

Nu ser det dog ud til, at den 33-årige stjerne har fundet en ny vej i livet, og hvor hun tidligere nedlagde sin instagram-profil, er hun atter tilbage på det sociale medie.

På det første billede på stjernens nye konto, kan man se, at hun har valgt en helt ny farve hår.

Hendes lokker er blevet farvet stærkt lyserøde samtidig med, at hun på flere billeder også bærer en ny næse-piercing, samt en læbestift, der matcher det nye hår.

Amanda Bynes er også til stede på Twitter, hvor hun for nyligt kunne afsløre, at hun er klar til en anden karriere. En der måske kan forklare hendes nye udseende.

Hun har nemlig taget sig en uddannelse på en institution for mode og kan ses med den karakteristiske sorte kåbe og hat, som studerende bærer i USA, når de modtager deres diplom.

Her ses Amanda Bynes ved 'Young Hollywood Awards' i 2007. REUTERS/Fred Prouser (UNITED STATES)
Her ses Amanda Bynes ved 'Young Hollywood Awards' i 2007. REUTERS/Fred Prouser (UNITED STATES) Foto: FRED PROUSER
Vis mere

Man kan også se, at nogle af de eneste, som Bynes har valgt at følge på sin nye instagram-profil, er modedesignere.

W Magasine skrev tilbage i 2017, at kendissen varslede med et skuespiller-comback.

Ifølge filmdatabasen på nettet IMDB lader det stadig vente på sig.

Læs mere om Amanda Bynes her.