Skuespiller Amalie Dollerup er blevet mor, og den nye rolle har nedtonet hendes perfektionistiske side en smule, da der ikke længere er fokus på de samme ting. Til gengæld mener hun, at der ligger et alt for stort forventningspres på kvinder og især nybagte mødre, hvilket hun selv fik at føle, da hun ikke kunne få amningen op at køre.
Hvordan tror du, at andre ser dig?
»Det er et ret svært spørgsmål. Jeg tror, at det kommer meget an på, hvem du spørger. Jeg kunne forestille mig, at hvis du spørger en, der ser 'Badehotellet', ser de måske en skuespiller, der har succes rent arbejdsmæssigt. Hvis du spørger mine bedste veninder, så ser de en hårdtarbejdende kvinde og en hårdtarbejdende mor. Jeg arbejder hårdt for de ting, jeg gerne vil opnå. Det er derfor virkelig forskelligt, alt efter hvem du spørger, og hvor godt de rent faktisk kender mig.«
Hvad er dit mest irriterende karaktertræk?
»For mit eget vedkommende er det ret irriterende, at jeg er meget perfektionistisk. Det tror jeg, at mange kvinder kan nikke genkendende til. Og sikkert også mange mænd, men jeg tror især, at der er mange kvinder, der ønsker at gøre alting godt.«
Hvordan påvirker det dig?
»Perfektionismen gør, at jeg ofte banker mig selv oven i hovedet, fordi jeg gerne vil gøre alting bedst muligt, og at det ikke altid kan lykkes, men det er jo ikke altid konstruktivt at tænke sådan.«
Føler du, at perfektionismen kan komme til at stå i vejen for dig?
»Ja, det kan den helt sikkert. Jeg øver mig i at sige 'pyt' eller 'det går nok'. Og jeg er blevet meget bedre til det i forhold til mit arbejde, fordi der er kommet noget, der fylder meget mere for mig, nemlig min søn. Jeg har altid kæmpet med perfektionisme på en eller anden måde, men det hjælper, at jeg nu har en søn, som jo tager rigtig meget af min tid. Jeg kan helt klart mærke en anden form for ro, og jeg er meget til stede på mit arbejde og kan også bedre slippe det, når jeg har fri, for så er al min opmærksomhed på min familie.«
Er dine krav til dig selv blevet mindre med årene?
»Min perfektionisme var i hvert fald værre, da jeg var yngre. Der tænkte jeg endnu mere over, at jeg gerne ville gøre alting godt. Jeg har altid været meget velforberedt og altid ydet mit bedste. Men der skal være balance i tingene, og man skal gerne kunne nyde det, man laver. Det synes jeg, at jeg gør mere nu, fordi der er en hel automatisk distrahering i form af min søn. Og jeg prøver stille og roligt at sige til mig selv, at det er okay, når tingene ikke lever op til mine forventninger. Og at det hele nok skal gå alligevel.«
Hvis du skulle ændre noget på dig selv, hvad skulle det så være?
»Jeg ville gerne stoppe med at slå mig selv i hovedet, når jeg ikke kan nå alting. Vi kvinder og mødre skal leve op til så mange forventninger. Vi skal være gode på vores arbejde, vi skal være gode mødre, gode kærester eller koner og gode veninder. Man vil gerne prøve at være det hele, og det er faktisk umuligt. Det har jeg selv måttet indse. Efter jeg er blevet mor, forstår jeg også bedre de af mine veninder, der blev mødre før mig. Jeg forstår deres prioriteringer, og hvor meget tid sådan et lille menneske tager. Og sådan er det bare. Det vigtigste for mig nu er at være en god mor og gøre, hvad jeg kan for mit barn. Man bliver jo lidt småskør og vil gøre alt i verden for det her lille menneske.«
Hvilke udefrakommende forventninger til dig har du mødt, efter du er blevet mor?
»Da jeg blev gravid, vidste jeg ikke rigtigt, hvad jeg gik ind til. Der var nogle forventninger fra samfundet, såsom at man skal amme sit barn for at være en god mor. Det kan jeg blive meget ærgerlig over. Amningen fungerede ikke for mig og min søn, så det gjorde mig frustreret, og jeg følte mig som en dårligere mor. Det samfundspres mener jeg, at vi bør ændre. Man bliver jo ikke en dårligere mor, bare fordi man ikke kan få amningen op at køre. Jeg har mødt kvinder, hvor det er meget længe siden, at de sidst har skullet amme, men hvor det stadig sidder i dem, hvis ikke de kunne få det til at lykkes. Det er ærgerligt, at forventninger skal presse mødre på den måde. Vi skal blive bedre til at coache hinanden og især nye mødre. Vi skal fortælle, at det hele nok skal gå, selvom man har nogle udfordringer, ligesom jeg for eksempel havde med amningen.«
Artiklen er bragt i samarbejde med Alt for damerne.
