De vakte opsigt, da de i 1964 skubbede selveste Beatles væk fra førstepladsen med deres iørefaldende hit 'Chapel of Love'.

Nu er et af trioen Dixie Cups oprindelige medlemmer, Rosa Lee Hawkins, død.

Det skriver Deadline.com.

Det var Rosa Lee Hawkins, der sammen med sin søster, Babara Ann Hawkins, og deres kusine Joan Marie Johnsen skabte sensationen i 60erne.

De kom fra New Orleans og deltog i et talentshow, hvor de blev opdaget af en talentspejder, der tilbød dem en kontrakt.

Gruppen nåede at udgive fire album, hvor af det mest kendte hit altså blev 'Chapel of Love', der i 1964 vippede Beatles-sangen 'Love me do' ned fra førstepladsen på den amerikanske Billboard Hot 100.

Dixie Cups fortsatte med at synge sammen, indtil 2011, hvor Johnson forlod gruppen. Hawkins-søstrene fandt dog flere til at erstatte hende.

Rosa Lee Hawkins døde tirsdag fra blødninger under en operation i Tampa i Florida. Hun blev 76 år.