Den tidligere balletdanser og hotelejer Alexander Kølpin fortæller nu åbent og ærligt i anledningen af sin kommende 50-års fødselsdag d. 1. juni i et interview med Berlingske om sin skilsmisse for tre år siden med psykolog Sarah Zobel. De to havde været samen i 14 år, da han fandt ud af, at hun havde et forhold til sangeren Burhan G.

Det var ugebladet Se & Hør, der i en e-mail meddelte Alexander Kølpin om hans hustrus sidespring.

»Det var et kæmpe chok. Men jeg er glad for nu, at jeg ikke reagerede på mine følelser og sagde skrid, kælling. Vi kæmpede for ægteskabet i en periode, men det kræver jo, at man er to, der kæmper sammen, og der kom et tidspunkt, hvor jeg ikke kunne være med mere. Jeg kunne mærke, at her gik min grænse, og så var det slut,« siger Alexander Kølpin til Berlingske.

Læs også:

Den tidligere balletdanser beskriver bruddet som 'en hård periode'.  Efterfølgende boede han i sine forældres hus, og en dag lå han på gulvet, og troede, at han skulle dø.

»Jeg fik et nervesammenbrud, kan man sige. Jeg lå bare på gulvet, var lam i armene og følelsesløs i køberne og op til ørerne,« siger han.

Især samværet med andre mennesker blev svært for den ellers så succesrige mand.

»Det sociale var det værste. Jeg kunne ikke holde ud at være sammen med andre mennesker. Jeg brugte al min energi på at holde sammen på mine børn og mig selv. Jeg har aldrig været så ked af det«.

Det er nu tre år siden, at den tidligere balletdanser Alexander Kølpin blev skilt fra sin kone gennem 14 år, Sarah Zobel. Hun forlod ham til fordel for sangeren Burhan G.
Det er nu tre år siden, at den tidligere balletdanser Alexander Kølpin blev skilt fra sin kone gennem 14 år, Sarah Zobel. Hun forlod ham til fordel for sangeren Burhan G. Foto: Sara Gangsted
Vis mere

Alexander Kølpin var ikke bare følelsesmæssigt smadret efter sin skilsmisse. Han var også kommet ud af form.

»Jeg havde givet slip. Jeg ved godt, at jeg ikke kan være, som da jeg var 25, men når man har brugt så mange år på at gå op i sin krop, er det frygteligt, når man ikke er i form. Men jeg har trænet så meget i mit liv, hver eneste dag i otte timer var det det eneste, jeg lavede, så jeg har ikke lyst til at træne, jeg kan kun gøre det, hvis jeg har et projekt. Der skal være en grund. Lige nu har jeg en personlig træner og nogle meget klare mål at træne imod. Så kommer jeg af sted,« siger han.

Den tidligere balletdanser har to børn sammen med Sarah Zobel, 14-årige Roberta og ni-årige Vincent.

LÆS HELE INTERVIEWET MED ALEXANDER KØLPIN HER.