Morten Grunwald glæder sig til at se Jes Holtsø, der optræder i 'Talent 09' i aften . De to spillede sammen i ti Olsen-banden film.

Han har været barnestjerne, narkoman og helt nede at ramme bunden. Nu er han clean og klar til at erobre publikum, når han i aften står på scenen foran de strenge dommere i 'Talent 09'. Navnet er Jes Holtsø, men de fleste husker ham nok bedst som Børge fra 'Olsen-banden' eller William fra 'Huset på Christianshavn'. I dag er han 52, men brillerne er stadig de samme. Kun stemmen er blevet lidt mere rusten.

Morten Grunwald, som spillede Benny i Olsen-banden, anede ikke, at Jes Holtsø kunne synge.

- Men det vil jeg glæde mig til at se. Jeg vidste ikke, at han sang. Han sagde jo kun sine replikker.

Morten Grunwald husker Jes Holtsø som en sød dreng.

- Han var en kær dreng. Ja, det er han også nu, selvom han er blevet en stor kleppert med skæg på hagen og hår på brystet, siger Morten Grunwald til B.T.

Læs i dagens B.T. eller køb e-avisen HER

- Det skal Jes synge i aften

- Afhængig af heroin i 14 år

- Det laver Jes i dag