Den amerikanske superstjerne Tygas optræden på natklubben Maze - der også går under navnet Hive - i København endte natten til fredag i kaos, da der opstod slagsmål og tumult bare to numre inde i forestillingen. Det fortæller en gæst, der var øjenvidne til natklub-skandalen, til bt.dk. Vedkommende havde ellers store forventninger til en eksklusiv og dyr oplevelse:

- Jeg var sammen med nogle venner, hvor vi endte med at betale 30.000 kroner for at have et bord på klubben. Da vi ankom var humøret i top og vi glædede os som sindssyge til at se den kendte rapper, fortæller vidnet til bt.dk.

Rapperen Tyga, der er et kæmpenavn i USA, havde medbragt sine egne sikkerhedsvagter, som hver havde en kampvægt på over 100 kilo:

HAR DU SET, ELLER KENDER DU NOGET TIL EPISODEN - TIP BT PÅ 1929@BT.DK

- De var to meter høje, med sorte handsker og nogle af dem havde knojern under handskerne. Der var selvfølgelig nogle stive mennesker
der stod lidt i vejen for dem og de amerikanske security folk slog dem væk, og var allerede dér meget voldelige, beskriver kilden, hvis identitet bt.dk er bekendt med.

Da Tyga på den måde var gået på scenen, var klokken omkring 3.30. Da havde nogle af gæsterne på den luksuriøse natklub fået rigeligt at drikke og nogle unge, berusede fyre begyndte at kaste isterninger efter rapperen.

Se optrinnet  her:

 

Tyga stoppede musikken efter to sange og bad dem om at stoppe. Efterfølgende gik hans enorme sikkerhedsvagter op til det bord, hvor de mente, at isterningerne var kastet fra. Her begyndte de at slå og sparke løs på cirka ti drenge, som hurtigt faldt til jorden.

HAR DU SET, ELLER KENDER DU NOGET TIL EPISODEN - TIP BT PÅ 1929@BT.DK

Natklubbens egne vagter prøvede angiveligt at lægge sig imellem for at forhindre et kæmpe slagsmål, men de havde det svært overfor de granvoksne amerikanske sikkerhedsfolk.

Håndgemænget fik natklubbens gæster til hurtigt at komme ud fra Maze. Udenfor var adskillige politibiler efterfølgende ankommet for at få styr på sagerne.  Til sidst så arrangørerne, ifølge bt.dks kilde, sig nødsaget til at lukke den ellers propfyldte klub. En decideret lukning af klubben, bliver dog afvist af Frederik Mygind, der er såkaldt managing partner på Maze.

Om selve det kaos, der fandt sted forinden, skriver Frederik Mygind i en mail til bt.dk:

"Vi havde i går (natten til fredag, red.) en episode til koncerten med den amerikanske rapper Tyga, hvor nogle gæster kom op og toppes med artistens amerikanske sikkerhedsvagter. Det resulterede i at gæsterne blev bedt om at forlade stedet samt at koncerten blev kortere end planlagt. Vi er i øjeblikket ved at finde ud af hvad der helt præcist er foregået mellem de involverede parter."

Tyga er i gang med en turné rundt i Europa, og hans optræden på Maze var det eneste show i Danmark. Fredag tog han videre til Tyskland for at optræde.

Her ses den amerikanske rapper, Tyga (arkivfoto). Vis mere