'Vild med dans'-værtinden Sarah Grünewald har været single i over et år, og for nylig valgte hun at gå på Tinder for at se, om der skulle være nogle interessante mænd.

Men det blev en kort fornøjelse, siger hun fredag aften efter aftenens dansekonkurrence, som Mikkel Kessler måtte forlade som taber.

»Jeg har aldrig prøvet Tinder før, og jeg var ret nysgerrig på det. Og så er jeg jo single,« siger hun til B.T.

Men det gik helt galt for den 35-årige værtinde, erkender hun. Hun endte med at spendere sølle 12 timer på dating-appen.

sendxnet. Sarah Grünewald. 'Vild med dans' program 9, sæson 16 på TV2, fredag den 8. november 2019. (foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2019)
sendxnet. Sarah Grünewald. 'Vild med dans' program 9, sæson 16 på TV2, fredag den 8. november 2019. (foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2019) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

»Jeg kunne slet ikke finde ud af det. Jeg fik swipet den forkerte vej, tror jeg nok,« siger Grünewald.

For de uindviede kan vi forklare, at hun på den måde valgte dem fra, som hun var interesseret i, og valgte dem til, som hun prøvede at kassere.

Hun fik ellers hjælp til projektet – og fra et noget specielt sted.

»Min eksmand, Rasmus, lærte mig så til sidst, hvordan man gør, for han har også prøvet det, og hans var heller ikke nogen succes. Så jeg lærte det til sidst, men det var ikke nogen succes,« siger Sarah Grünewald.

I stedet vil hun nu kigge efter kærligheden på nogle mere klassiske steder.

»Jeg tror, vejen frem nok skal være nogle fødselsdagsfester eller bryllupper. Er det ikke det, de voksne siger?« lyder det med et smil.

»Men jeg er nu heller ikke desperat overhovedet,« siger Grünewald, der nu kan føje sin medvært Christiane Schaumburg-Müller til listen over singleveninder. Hun blev for nylig skilt fra rapperen L.O.C.

Sarah Grünewald har været gift med Rasmus Backhaus, som hun har sønnen Luis på tre år med. De gik fra hinanden i september 2018, men meldte det først ud i februar.