Selvom Simon Kvamm har brugt meget af sit liv på at underholde og gør folk glade, så er han måske ikke selv det gladeste menneske.

Hele sit liv har Simon Kvamm fået at vide, at han ser sur og tvær ud, og at han skulle prøve at smile lidt mere over tilstedeværelsen.

Det snakker sangeren og skuespilleren om i et interview med Politiken.

»Men det er åbenbart sådan, mit ansigt er«, siger han til avisen.

Simon Kvamm og Frederik Cilius i serien 'Guru'. Foto: The Funch/DR
Simon Kvamm og Frederik Cilius i serien 'Guru'. Foto: The Funch/DR
Vis mere

Han ser faktisk så sur ud, at musikeren Søren Rasted engang gav ham et råd om, at han skulle prøve at grine lidt i slutningen af hvert svar under interviews, Bare som et venskabeligt godt råd.

Men det er et råd, han agter at gå imod og ikke efterleve, svarer han smilende til avisen.

Han afslører dog også, at han aldrig er glad, når han vågner om morgenen.

Det første Simon Kvamm gør, når han slår øjnene op om morgenen, det er, at han begynder at lede efter, hvad det er, der ikke er, som det skal være.

Der er altid fejl at lede efter, og han skanner tilværelsen for små ærgrelser eller ting, der ikke virker.

Snart er Simon Kvamm aktiv i en ny komedieserie på DR, som hedder 'Guru', hvor han blandt andet skal spille overfor Frederik Cillius og Kirsten Lehfeldt.