Den engelske 'X Factor'-skaber Simon Cowell har gennemgået lidt af en forvandling, og mens nogle personer gør grin med hans udseende, reagerer fans med bekymring på Twitter.

Tirsdag var der kvartfinale i det amerikanske talentshow 'Americas Got Talent', hvor Simon Cowell, der er dommer i programmet, viste sit nye udseende frem.

Den 59-årige tv-dommer var slet ikke til at kende, og det skyldes primært et vægttab.

Det skriver det engelske medie The Sun.

Simon Cowell fortæller, at han har tabt 10 kilo, efter han har lagt sin livsstil 100 procent om for at blive veganer. Det var et valg, han tog, da han for to år siden røg en tur på hospitalet som resultat af usunde kostvaner og for lidt søvn om natten.

»I løbet af 24 timer ændrede jeg min kost, og jeg har ikke set mig tilbage siden. Man ser bedre ud, og man har det også bedre,« udtalte han til The Sun og tilføjede, at han hurtigt mærkede en forandring:

»Jeg mærkede en klar forskel efter en uge, og det har hjulpet mig med at sove, og jeg har mere energi, når jeg vågner om morgenen,« fortæller han.

Den nye livsstil har derfor medført et vægttab, og mens nogle personer hylder Simon Cowell for hans bedrift, gør andre grin med hans udseende på Twitter, og de fleste er overbevidste om, at han har fået foretaget plastikoperationer.

Det er dog ikke alle, der griner.

Flere fans er oprigtigt bekymrede for hans udseende efter vægttabet.

'Jeg plejede at lave vittigheder om Simon Cowells udseende, men nu er jeg bare bekymret. Jeg mener ... kig på ham,' skriver en Twitter-bruger.

Simon Cowell har også været dommer i programmerne 'American Idol', 'Britain's Got Talent' og 'X Factor'.