TV2s journalist Simi Jan blev pludselig og uventet, mens hun passede sit arbejde for TV2 i Mellemøsten, mor til en lille dreng - mange måneder for tidligt. Drengen, Adam, blev født på et Israelsk hospital, hvor han stadig er indlagt i kuvøse.
Den 35-årige Simi Jan har ikke kun skullet kæmpe med frygten for sit eget og sin søns liv. Som journalist og TV2s mellemøsten-korrespondent har hun også måttet diskutere krig og politik med de israelske læger og sygeplejersker, som skulle sikre begges overlevelse.
- Misforstå mig ikke, for jeg har følt mig i de bedste hænder, men til tider har det virkelig været surrealistisk, siger Simi Jan, som blev indlagt på hospitalet i Tel Aviv tre uger før, hendes fødsel blev sat i gang.
Lægerne var bekymrede for såvel Simi Jans liv som den endnu ufødte Adam, og hun lå derfor på stue med en gruppe israelske kvinder, der som hende selv var i fare for at føde alt for tidligt.
- Krigen mellem Israel og Palæstina har gennemsyret hele den her fødsel og graviditet på en måde, som jeg aldrig havde troet, siger hun og fortsætter:
Læs også: TV2-journalist fødte midt i krigen: Lægerne nægter Simi Jan at flyve hjem
- Jeg var inde i Gaza under bombardementerne og så de døde børn og ødelæggelserne, som israelerne lavede derinde. Og så kommer jeg over på den anden side og oplever angsten herovre, hører sirenerne, når raketterne var over vores hoveder, og vi skulle i beskyttelsesrum. Jeg taler og diskuterer krigen med de lokale og kvinderne og forstår deres syn på krigen, som rasede, mens vi lå der.
- Både lægerne og sygeplejerskerne her ved, at jeg har været i Gaza, så mange af dem har haft travlt med at fortælle mig om deres syn på krigen. Fortælle, at de føler sig misforstået af verden. Selv mens jeg fik kejsersnit, lå jeg sgu og snakkede med narkoselægen om Gaza, siger hun og griner ad den surrealistiske situation, som hun dog tror, har haft en højere mening.
- Bagefter tænkte jeg, ’hvad fanden sker der for mig?’ Men jeg tror, at det var min måde at tvinge mig selv til at tænke på noget andet. For ellers var jeg blevet sindssyg af tankerne, om min søn overhovedet ville overleve, når nu han var så lille.
- Krigen har gennemsyret hele mit ophold. Der har været den ene læge efter den anden, der har fortalt mig om sit syn på krigen, og jeg har spurgt til deres meninger, alt imens jeg har frygtet for mit barns liv. Men deres humor har overgået alt. Midt i alvoren har vi grinet, siger Simi Jan, som også er fyldt med stor taknemmelighed.
- Nu er lille Adam født her af alle steder. Det var skæbnen. Det er så surrealistisk det hele, at der må være en større mening med det. Jeg kunne have været i Afghanistan. Jeg kunne have været i Afrika. I Gaza. En landsby i ingenmandsland. På en ferie på en eksotisk ø. Og så havde hverken Adam eller jeg måske været her i dag. Og det er jeg dybt, dybt taknemmelig for, at vi er, siger Simi Jan, hvis søn stadig ligger i kuvøse på en stue sammen med mange israelske babyer i samme situation.
- Jeg har haft tid til at tænke en masse tanker, som jeg ikke har haft i mange år. Og jeg føler mig endnu mere taknemmelig og privilegeret over at komme fra en del af verden, hvor der er adgang til denne slags hjælp. Jeg er virkelig blevet mindet om, hvor frygteligt det er, at mødredødeligheden i mange lande er så høj, som den er, simpelthen fordi der ikke er adgang til et basalt sundhedssystem. Den ulighed kan jeg mærke, at jeg virkelig er nødt til at gå ud og gøre opmærksom på, siger Simi Jan med alvor i stemmen, inden hun igen finder tilbage til det tragikomiske i det, der er hendes liv lige nu.
- Om ikke andet har jeg stof til masser af taler til hans fødselsdage, når han bliver stor.
Og så griner hun.
