Tv-vært og forfatter Simi Jan valgte at flytte tilbage til Danmark for fem år siden, da hendes mor fik konstateret uhelbredelig kræft, og opgive den udstationering i Istanbul, hun lige havde taget hul på.

Nu bor Simi Jan sammen med sin mor, mand og to sønner i et stort hus, og hun er taknemmelig for, at hendes sønner har deres mormor lige i nærheden.

Hvad har været den vigtigste beslutning, du har truffet?

»At jeg flyttede hjem fra Istanbul til Danmark, da min mor for fem år siden fik konstateret uhelbredelig kræft. Jeg var lige blevet udstationeret og var sammen med min mand, Allan, og vores lille søn flyttet derned. Det var drømmejobbet. Jeg glædede mig til at dække verdenshistorien. Men så blev min mor pludselig syg, og efter svære overvejelser besluttede vi at flytte hjem – og jeg opgav udstationeringen. Det var en hård periode, og jeg var i et stort dilemma. Men i dag er jeg slet ikke i tvivl om, at det var den eneste rigtige beslutning. Min mor er langt vigtigere for mig end en fed stilling. Og at hun har overlevet, er et mirakel.«

»Vi flyttede hjem og købte et større hus, så min mor kunne flytte ind, og det er en gave for os alle i dag. Mine sønner har deres mormor lige rundt om hjørnet, og de har et meget tæt bånd. Vores hus er indrettet i to afdelinger, så der er plads til privatliv og fællesskab. Der kommer altid noget godt ud af en krise, har jeg fået bekræftet.«

Hvad er det vigtigste, du har lært af dine forældre?

»Uddannelse, uddannelse, uddannelse. Ingen af dem har en uddannelse, så for dem var det vigtigt, at vi søstre fik en uddannelse, så vi kunne skabe en god fremtid for os selv. Og så er det dyder som at være ærlig og respektere andre, især ældre, der er en del af min opdragelse.«

»Begge mine forældre har viljestyrke. Min far kom til Danmark som 19-årig og skabte et liv her med en købmand. Det kræver mod og hårdt slid. Min mor blev skilt fra ham efter mange års ulykkeligt ægteskab – det kræver stort mod. Og så blev hun Danmarks første kvindelige buschauffør med indvandrerbaggrund – det var en stor sejr og en kæmpe inspiration til hendes fire døtre.«

Simi Jan som korrespondent i Mellemøsten
Simi Jan som korrespondent i Mellemøsten
Vis mere


Hvad er dit mest mindeværdige barndomsminde?

»Når vi spillede teaterforestillinger på Værebroskolen, som jeg kalder verdens bedste skole. Vi havde dygtige og nærværende lærere, der fik os til at blomstre og blive til robuste borgere. Det er jeg dem evigt taknemmelig for. Dannelse handler ikke kun om at stave og regne, men også om at forstå verden, respektere andre og turde stå på en scene og danse foran flere hundrede mennesker.«

»Det var en kreativ skole, hvor vi ofte spillede teater og derigennem både lærte dansk, matematik, historie og samfundsfag, fordi teater var en del af vores undervisning. Værebroskolen var et sted med plads til os alle – både dem fra villaerne og os fra højhusene. Der var fællesskab og sammenhold. Et sted, jeg har mange gode minder fra.«

Hvornår føler du dig allermest lykkelig?

»Når mine to sønner overdynger mig med kys og kram, og vi fjoller ubekymret. Når vi griner og danser. Når vi tager på cykeltur i skoven med madpakker – eller spiller et spil. Det er små øjeblikke, hvor de siger eller gør noget, sender et intimt blik, kaster sig i armene på en. Det er de små lykkestrejf, der gør mig dybt taknemmelig. Det er så livsbekræftende og en kontrast til den ondskab, jeg oplever ude i verden.«

»Jeg spørger mig selv, hvordan jeg kunne være i tvivl om at få børn. Det har aldrig været min store drøm – jeg var slet ikke sikker på, om jeg ville have børn, men jeg kan takke min kroniske sygdom endometriose for, at den blev tilfældigt opdaget, da jeg var 34. Jeg blev hasteopereret, og lægen sagde, at jeg ikke ville kunne få børn på en naturlig måde, fordi jeg havde endometriose i svær grad.«

»Så skulle jeg jo tage stilling. Og jeg besluttede at prøve, og det var et mirakel, at jeg blev gravid på naturlig vis. Så jeg har takket lægen for, at han fik mig til at tage stilling.«