Hans lille datter på seks kiggede op på ham. Kunne se, at han var et nervøst vrag. Så gav hun hans hånd et klem. »Det skal nok gå, far,« sagde hun.
»Der tænkte jeg bare: 'Det er jo ikke dit job, du skal ikke trøste mig. Jeg skal jo trøste dig',« fortæller Silas Holst bevæget om dagen for to år siden, hvor filmen var tæt på at knække for ham, da han fulgte sin datter i skole på første skoledag.
Han er stolt far til to – Maggie og Bob på i dag otte og fem – og vil som enhver forælder gå gennem ild og vand for dem.
Men han er også bange. Bange for deres fremtid, bange for, hvad der rammer dem, når han ikke længere kan skærme dem fra dét, der har været hans egen virkelighed.
Som at blive mobbet i skolen.
Selvom det er årtier siden, at han selv trådte gennem samme skoleport som hans datter, var det dén gamle frygt, der væltede ned over ham den dag.
»At gå hånd i hånd med hende ind til det, som var et helvede for mig, bragte det hele tilbage,« siger Silas Holst og undrer sig selv over, at han i en alder af 37 og med et godt og lykkeligt liv reagerede, som han gjorde.
»I det øjeblik, jeg gik gennem porten, var jeg bare 12-årige Silas. Så væltede der ti års helvedes traumer ned over mig på fem sekunder, så jeg følte mig helt kvalt.«
»Det eneste, jeg havde lyst til, var at vende om med min datter i hånden og sige: 'Du skal ikke ud i den virkelige verden, for den er rigtig ond. Jeg hjemmeskoler dig bare',« fortæller Silas Holst.
Det var dér, at Maggie på seks gav hans hånd et klem.
I dag ved han godt, at han var unødig nervøs på sin datters vegne og tæt på at tage glæden over første skoledag fra hende.
»Jeg pakkede hende ind i vat og bomuld, hvilket hun absolut ikke havde brug for, for hun er mentalt stærk selv,« erkender han.
I mange år har den populære danser og skuespiller brugt sin stemme til at tale om sin mærkesag. Både i foredrag og interview.
For mobning er stadig en del af hans liv. Nu bare pakket ind som hademail.
Men pludselig selv at have et barn i skolealderen forstærkede de gamle følelser.
»Min reaktion forklarer, hvor dybe ar mobning sætter i én. Selv så mange år efter. Og i dag er det nok endnu værre.«
»Jeg havde trods alt 'fri' klokken 15, vidste, at der sluttede det den dag. Sådan er det ikke at være ung længere.«
»Nu er der to mobbe-verdener. Den analoge og den digitale, som er 24 timer i døgnet og langt mere grænseoverskridende,« siger Silas Holst, hvis største frygt er, at hans børn vil reagere på mobning, ligesom han selv gjorde.
»Jeg kan godt være bange for, at jeg kommer hjem en dag og er ked af det. At de gør som deres far ved ikke at sige noget og prøve at bilde alle ind, at det er alt muligt andet, de er kede af. For det er stadig enormt skamfuldt at blive mobbet.«
Derfor har han da også – selv om hans to børn stadig er små – allerede forsøgt at tale med dem om, hvor vigtigt det er, at de åbent fortæller, hvis noget gør dem bange eller kede af det. Hvad end det er i den virkelige verden eller den digitale.
En digital verden, som han gerne vil forsøge at beskytte dem fra, så længe det er muligt.
»Lige nu kan jeg, fordi jeg henter dem hver dag klokken 14,« siger han og fortsætter:
»Men min datter er otte og i den alder, hvor børn begynder at snakke om mobiltelefoner og begynder at finde ud af, at der er noget, der hedder Instagram, Facebook og TikTok. Og jeg kan jo ikke holde hende hen for evigt.«
Foreløbig er aftalen, at datteren Maggie må få én, når hun bliver ti. Men Silas Holst ved, at der til den tid venter ham en stor opgave. Med at oplære dem i den digitale verdens faldgruber.
»For det er godt nok en skidesvær verden at begå sig i. Både som barn og som forælder.«
Silas Holst er aktuel med bogen 'Nok', som netop er udgivet på Gyldendal.
