Silas Holst, hans mand Johannes Nymark og deres veninde Louise Mahnkopf skal have endnu et barn.

Det afslører de tre regnbueforældre selv på Instagram, hvor de hver især har lagt et scanningsbillede op.

Her afslører de samtidig, at det er en lille dreng, Louise Mahnkopf venter sig. Dermed får deres datter Maggie My en lillebror, jubler de alle tre.

'Vores lille familie bliver udvidet i starten af det nye år og DET glæder vi os til:):) Maggie får en lillebror. Alt er godt og vi er MEGET glade. Resten holder vi for os selv denne gang:)', skriver Silas Holst med hentydning til, at deres kamp for en lillebror eller -søster til Maggie blev dokumenteret tæt i Kanal 4-programmet 'Silas, Johannes og Louise' i foråret.

Her fulgte seerne regnbuefamiliens op- og nedture og blev blandt andet vidner til, at Louise Mahnkopf på ulykkeligvis aborterede spontant.

Efter aborten begyndte trekløveret at spekulere i, om det måske havde været for tidligt at prøve igen. Louise Mahnkopf fortalte i programmet, at det var svært at have et 'delebarn', som hun skulle aflevere til fædrene et par gange om ugen, da regnbuenfamilien bor sammen i et stort hus i Brønshøj, men lever hver deres liv på hver deres etage.

»En anden ulempe er også, at der vil gå det længere tid, før jeg kan finde manden i mit liv, ham jeg skal starte familie med og dele mit liv med,« sagde Louise Mahnkopf.

Silas Holst og Louise Mahnkopf til efterfesten efter det danske Melodi Grand prix 2016, hvor Johannes Nymark vandt med sin gruppe Lighthouse X. Her smed venneparret alt hvad de havde i hænderne for at køre til Horsens og hylde Maggie Mys tredje forælder.
Silas Holst og Louise Mahnkopf til efterfesten efter det danske Melodi Grand prix 2016, hvor Johannes Nymark vandt med sin gruppe Lighthouse X. Her smed venneparret alt hvad de havde i hænderne for at køre til Horsens og hylde Maggie Mys tredje forælder. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Læs også: Silas og Johannes efter aborten: Der er andre måder at få børn på

Det fik Silas Holst og Johannes Nymark til at spekulere i, om de skulle finde en rugemor eller adoptere. Men nu ser det altså ud til, at trioen alligevel har valgt at gentage succesen fra deres første barn.

Da Maggie My skulle til verden, blandede ægteparret Holst og Nymark sæd i en kop og gav det til Louise, som blev gravid i første hug. På den måde vidste ingen, hvem der var den biologiske far. Begge fædre ville nemlig føle sig som Maggie Mys 'rigtige' far, men skulle hun en dag få lyst til at kende sit biologiske ophav, ville de få lavet en faderskabsts.

Læs også: Test afslørede: Nu ved Silas og Johannes, hvem der er far til Maggie

Men da drømmen om endnu et barn meldte sig, blev det alligevel vigtigt for dem at vide, hvem der var den biologiske. For så skulle den anden være far til nummer to.

Resultatet besluttede de dog at holde for sig selv.

Ægteparret Holst og Nymark. Her fanget i et kys, sekunder efter at Johannes Nymark og Ligthouse X blev udråbt som vindere af dansk Melodi Grand Prix 2016
Ægteparret Holst og Nymark. Her fanget i et kys, sekunder efter at Johannes Nymark og Ligthouse X blev udråbt som vindere af dansk Melodi Grand Prix 2016 Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere