'Så nåede jeg i mål'.

Sådan lyder det fra en jublende Silas Holst på Facebook.

Her fortæller han, hvordan har på 12 uger har tabt intet mindre end 15 kilo, og at han dermed nu passer en størrelse medium i stedet for en extralarge.

Og det er da også tydeligt på Silas Holsts billede, at alt fedtet på sidebenene er raslet væk.

'De gange, jeg får bevist overfor mig selv, at jeg har lidt rygrad, får mig til at svæve af glæde og stolthed,' skriver den 37-årige kendisdanser i sit opslag.

Ifølge Silas Holst har han formået at tabe de mange kilo blot ved at ændre madvaner.

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Silas Holst til det flotte vægttab, men han er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Han har dog tidligere fortalt Billedbladet, at de ændrede madvaner blandt andet indebar, at han for en periode skar alle kulhydrater fra.

»Det er sindssygt, det kan gøre så meget,« lød det fra danseren.

Silas Holst er i øjeblikket aktuelt i TV 2-programmet 'Den Vildeste Danser', og om ikke så længe vil man også kunne se ham i 'Vild med dans', der løber over skærmen fra 2. oktober.

Her skal han svinge danseskoene med nydansen Nukâka Coster-Waldau, som er gift med skuespilleren Nikolaj Coster-Waldau.