- Jeg lever hver dag, som om jeg kan dø i morgen, siger tv-værten Signe Wenneberg
- Jeg er ikke bange for at dø. Det er ikke noget farligt. Jeg ved det, fordi jeg har oplevet det.Forfatteren og tv-værten Signe Wenneberg, 42, stod forleden frem på tv og fortalte for første gang om sin nærdødsoplevelse, da hun var 17 år, i DR2-serien 'Sjæl og videnskab'.
- Jeg gør det for at hjælpe andre, der er bange for at dø. Det har været den største omvæltning i mit liv, og det kommer til mig hver dag på en eller anden måde. Man mister angsten for det ukendte, for det er ikke ukendt mere, fortæller Signe Wenneberg, der i de første mange år efter forsøgte at ignorere oplevelsen i forbindelse med trafikulykken.
- Det var for underligt, men jeg ved bare, at jeg har oplevet det, lige så sikkert som jeg har fået to sønner, og at jeg er mørkhåret. Man taler altid om døden som det uvisse, og hvad er meningen med livet. Men jeg ved det jo, for jeg har været deroppe, og dér får du en indsigt på to sekunder fra et helt liv.
Nærdødsoplevelsen har haft enorm betydning for, hvordan hun lever sit liv:
- Hele mit liv har været præget af det. I flere år ville jeg bare danse, feste, rejse og spise god mad i stedet for at få en uddannelse. Først fem år efter ulykken kunne jeg tage mig sammen til at tage en uddannelse og belave mig på, at livet er langt.
Jeg føler mig enormt privilegeret over at have oplevet det i en tidlig alder. Jeg lever hver dag, som om jeg kan dø i morgen. Men jeg har to børn, jeg ikke har lyst til at dø fra, så jeg vil gerne blive rigtig gammel. Min gamle tante på 97 år var ekstremt bange for at dø. Men jeg fortalte hende om det. Jeg kunne berolige hende med, at der ikke var noget at være bange for.
Forlader mig aldrig
Det var rystende for Signe Wenneberg at se programmet 'Døden tur/retur' og høre andre fortælle det samme, som hun har oplevet. - Det har holdt mig vågen om natten. Jeg er ikke sådan én, der har søgt andre, der har haft de samme erfaringer som jeg. Det har ikke interesseret mig. Men nu ved jeg, 25 år senere, at det aldrig kommer til at forlade mig.
- Det er dér, hele mit drive kommer fra. Folk tror nogle gange, at jeg har DAMP, fordi jeg har gang i så mange ting: er folketingskandidat, skriver en bog om året, driver et firma, er enlig mor til to, bor i et gammelt hus, der skal passes, og en have, jeg går op i.
Hvor har hun energien fra?, spørger folk, siger Signe Wenneberg og stryger terrieren Emil bag øret, inden hun fortsætter.
- Men livet er kort, og man må prøve at få alt ud af det, mens man er her. Jeg udsætter ikke noget, for jeg ved, det kan være slut i morgen. Folk kan gå ud foran en bus eller få et træ i hovedet. Begge de kærester, jeg har boet sammen med, har været irriterede over, at jeg altid skal sige ordentligt farvel, og at man aldrig skal gå i seng og være uvenner, men man ved jo aldrig, om man vågner igen.
- Det er vigtigt for mig, at der er orden i tingene. Jeg ved, der er noget, der er større end os, og tror på, at der er et liv bagefter. Jeg ved, der er en Gud, hvad det så end er, og det giver mig en stor tryghed.
