Tv-værten og cirkusprinsessen Signe Lindkvist gjorde noget ret bizart med sin mors jordiske rester. Det afslører hun i podcasten 'Sitter'.

»Jeg tog min finger ind i munden, så den var våd. Og så stak jeg den ned i asken, så der kom aske på min finger. Og så åd jeg det!« fortæller hun til sin podcastmakker, Iben Hjejle, der hurtigt kom med sin reaktion.

»Du spiste en lille smule af din mor?«

I podcasten forklarer Signe Lindkvist, hvordan hendes mor, der døde for 18 år siden, ønskede at blive brændt. Og at hun selv, Signe, var noget overrasket, da hun sammen med sin søster stod med urnen og kiggede på asken.

Signe Lindkvist deltager i denne sæson af Vild med Dans, hvor hun hver fredag svinger sig rundt med Thomas Evers Poulsen.
Signe Lindkvist deltager i denne sæson af Vild med Dans, hvor hun hver fredag svinger sig rundt med Thomas Evers Poulsen. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Det var meget overraskende for mig, at det var meget grovkornet, det der aske. Det var ikke sådan, at der lå en kvart knogle og en guldtand, men det var ikke sådan noget fint noget,« fortæller hun i en episode af podcasten med Iben Hjejle.

Den i dag 44-årige Signe Lindkvist, der optræder i Cirkus Summarum, mistede sin mor, da hun var blot 24 år. Moderen, Helle Allpass, var uhelbredeligt syg af Parkinsons sygdom og tog til sidst sit eget liv.

Signe Lindkvist er ud over at være tv-vært og cirkusprinsesse en del af dette års udgave af 'Vild med dans'.

Her svinger hun hver fredag rundt med sin dansepartner, Thomas Evers Poulsen.