Hans navn er efterhånden slået fast herhjemme, men nu har sangeren Sigmund Trondheim planer om at bryde igennem i USA.

Sigmund Trondheim, der slog igennem efter sin medvirken i X-Factor, har store fremtidsplaner.

Det kunne han fortælle Realityportalen, da vi mødte ham til Reality Awards på Docken i København.

»Min drøm er at tage til USA i 2020 og melde mig til ‘America’s Got Talent’, ‘American X Factor’, ‘Idols’, ‘The Voice’ og alle de der programmer,« fortalte en glad Sigmund og fortsatte:

»Jeg føler, USA er lige noget for mig. Nogle gange føler jeg, at Danmark er lidt for lille til sådan en som mig, så min drøm er USA og at løfte min musikalske karriere til det næste step. Jeg er i gang med at undersøge, hvordan jeg får et visa, så jeg prøver at finde en advokat, der kan hjælpe mig, for det er jo en jungle.«

Rig mand i Los Angeles

Hvis ikke Sigmund kan få drømmen om en audition på et af de ovenstående programmer til at lykkes, har han da også allerede udtænkt sin plan b.

»Ellers overvejer jeg bare at finde en rig mand i L.A og flytte ind hos ham og være sådan en ‘Real Housewife of Orange County’,« griner han.

Sigmund har efterfølgende uddybet sine USA-drømme overfor Realityportalen og fortæller, at han vil tage kurser i skuespil, optræde på Venice Beach, gå til castings og auditions. Og han har da også en plan for, hvordan det skal gå til:

»I første omgang tænker jeg at tage afsted på et turistvisum, så jeg kan være der i tre måneder, hvor jeg kan netværke, mingle og møde mennesker. Derefter vil jeg så se, om jeg kan få et permanent working visa,« forklarer Sigmund.

»Gennem Melodi Grand Prix har jeg mødt en, der er fra New York, og han kommer igen i 2020, når der er Melodi Grand Prix i Royal Arena. Så vi har aftalt, at vi skal mødes, og jeg kan bo hos ham i New York, hvis jeg skal derover til foråret,« forklarer Sigmund.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen:

Sigmund afslører: 2019 var en smagsprøve på mit potentiale

Sigmund taler ud om shitstorm: Det har jeg lærtLÆS OGSÅ: Ærlig Irina: Min krop er blevet lagt for had

UUH! Ny fyr giver ‘Paradise’-babe sommerfugle i maven