Interessen for Cirkusrevyen 2020 er enorm, og det skyldes særligt en mand.

79-årige Ulf Pilgaard deltager nemlig i år for sidste gang, inden han takker af efter 40 sæsoner, og det vil folk gerne se.

Således skriver Billed-Bladet, at 75.000 danskere allerede har sikret sig billetter til den nye sæson.

Og det er til trods for, at Cirkusrevyen først har premiere 11. juni senere på året.

Ulf Pilgaard bliver 80 år senere på året.
Ulf Pilgaard bliver 80 år senere på året. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Ulf Pilgaard får i denne sæson selskab af Lisbet Dahl, Niels Ellegaard, Mille Lehfeldt og Carsten Svendsen på scenen.

Lisbet Dahl instruerer Cirkusrevyen i 2020, mens Niels Ellegaard vender tilbage efter et års pause.

Billed-Bladet skriver, at Mille Lehfeldt og Carsten Svendsen er debutanter på scenen i teltet på Bakken.

Ulf Pilgaard bliver 80 år 15. november senere på året, og han har deltaget i Cirkusrevyen siden 1980'erne.

Cirkusrevyen blev grundlagt helt tilbage i 1935.

Selvom Ulf Pilgaard har medvirket i 40 sæsoner, så har den 79-årige skuespiller ligeledes haft tid til mange andre ting i sin karriere.

Han har blandt andet deltaget i flere film og tv-serier.

Han har eksempelvis spillet med i 'Nattevagten' fra 1994 og 'Kandidaten' fra 2008.