Sidney Lee har været afhængig af en god kulør, siden han første gang fik en dåse selvbruner i hånden som 15-årig. Det fortæller han i et interview med Søndagsavisen.
- Det var så fed en fornemmelse allerede ved første penselstrøg. Da jeg kom ud, var min mor ved at falde bagover. Jeg var fuldstændig solgt og har gjort det lige siden. På et tidspunkt kan jeg huske, at jeg gik ned ad gaden i København, og folk gik uden om mig, fordi de troede, at jeg var syg eller noget. Men jeg havde også orange striber i hele hovedet, siger han til Søndagsavisen.
Og fascination af branket hud kommer ikke fra fremmede, fortæller selvbruner-kendissen.
- Min egen farfar, der døde, da jeg var 12 år, havde også en flot tan. Jeg kan huske, at han som pensioneret politimand altid sad i haven i Odense og sugede sol i sig seks timer om dagen. Han var kulsort i huden - næsten læderagtig. Han havde blond hår og blå øjne, og det så godt ud, siger han.
- Jeg har altid haft en ting med at være mørk i huden. Hvis jeg ikke kommer i solarium to gange om ugen, får jeg det underligt, siger han.
