Sharon Osbourne støtter sin ven, tv-vært Piers Morgan, der blev mødt af en storm af klager og kritik, efter han offentligt kritiserede Meghan Markle.

Hun fortæller blandt andet, at hun er blevet beskyldt for at være racist, fordi hun støtter den 55-årige vært, skriver People.

Piers Morgan sagde blandt andet, at han ikke troede på Meghans udtalelser om, at hun havde haft selvmordstanker under det meget omtalte interview med Oprah Winfrey.

»Kan jeg lide alt, hvad han sagde? Var jeg enig i, hvad han sagde? Nej,« siger hun onsdag under talkshowet The Talk, hvor hun agerede medvært.

Piers Morgan.
Piers Morgan. Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

Hun fortsætter med at fortælle, at på trods af, at hun ikke er enig med ham, så støtter hun hans ytringsfrihed. Hun er bestemt ikke racist af den grund, uddyber hun.

»Ytringsfriheden er en bakke, jeg gerne dør på. Tak for al kærligheden og al hadet. Jeg vil nu bruge lidt mere tid sammen med mine holdninger,« skrev Piers Morgan selv på Twitter tirsdag.

Beskydninger om racisme kommer på baggrund af Meghan Markles afroamerikanske rødder.

Sharon Osbourne stiller sig under talkshowet kritisk over for, hvorvidt der er tale om racisme fra Piers Morgans side.

Den anden været, afroamerikanske Sheryl Underwood, forsøger så at forklare hende, at man ikke behøver at sige noget direkte racistisk.

Det kan ligge mellem linjerne, når Piers Morgan forholder sig mere kritisk til Meghan Markle end han gør med hvide kvinder.

Under programmet 'Good Morning Britain' på tv-kanalen ITV, hvor Piers Morgan har været vært, udvandrede han tirsdag, da der blev stillet spørgsmål til kritikken.

Senere har han sagt op, og er derfor ikke vært længere.