Sex-gal kvinde får tilhold mod verdenstjernen Josh Groban


En kvinde, som har udsat den amerikanske sanger Josh Groban for seksuel chikane, har fået et polititilhold.
Den 39-årige verdensstjerne aflyste en date med kvinden for knap et årti siden, og siden da har kvinden angiveligt chikaneret ham.
Det skriver TMZ, der har fået indsigt i retsdokumenter i sagen.
Ifølge det amerikanske medie lærte Josh Groban kvinden at kende gennem Facebook tilbage i 2011.
De to planlagde at mødes, men grundet sygdom måtte sangeren aflyse.
Dette håndterede kvinden ikke særlig godt, og hun begyndte derfor at spamme Josh Groban med slibrige beskeder og e-mails. Kvinden skal angiveligt sågar have kontaktet hans familie.
De slibrige beskeder er ifølge retsdokumenterne fyldt med seksuelle undertoner, seksuelle billeder og udfordrende tilnærmelser.
Nogle af beskederne skal ydermere være tiltænkt Josh Grobans kæreste, Schuyler Helford, som sangeren har dannet par med siden 2017.
Jeg havde også bukser på med hul i skridtet...Josh Grobans stalker
Ifølge TMZ blev de sidste billeder og beskeder sendt så sent som i maj.
Den ene af beskederne, som retten ifølge mediet refererede til, da Josh Groban fik godkendt tilholdet, lød, som følger:
'Vil du ikke prøve at ære det hjem, vi skal have børn i, ved ikke at have sex med andre kvinder i det?'
Kvinden har angiveligt også ved flere episoder været forbi Josh Grobans hjem.
'Jeg tog lidt sminke på i tilfældet af, at jeg blev taget på fersk gerning. Jeg havde også bukser på med hul i skridtet af samme årsag,' skal kvinden ved et af tilfældene have skrevet efter sit uanmeldte - og uønskede - besøg.
TMZ skriver, at Josh Groban fik polititilholdet godkendt i forrige uge.
Tilholdet betyder, at kvinden skal holde sig minimum 100 meter fra sangeren, hans familie og hans kæreste.
Hun må heller ikke kontakte nogen af dem gennem sociale medier.