Efter 94 afsnit og to film er der især én scene fra 'Sex and the city', Kristin Davis husker tilbage på med afsky.

Det fortæller den i dag 54-årige skuespiller i talkshowet 'Watch What Happens Live'.

Kristin David spillede den pæne og en anelse sippede pige Charlotte York, som modsat den seksuelt frigjorte Samantha ikke havde særlig mange sexscener i seriens levetid.

Hun havde dog én, som hun aldrig glemmer.

I afsnittet 'Are we sluts?' fra 2000 møder Charlotte York endelig den perfekte gentleman, som lever op til hendes standarder.

I sengen viser han sig dog at være noget mere beskidt og ubehagelig.

Men det var ikke kun Charlotte-karakteren, der fandt sexscenen grænseoverskridende.

Også Kristin Davis afskyede at spille den, fortæller hun i talkshowet, da værten, Andy Cohen, spørger til hendes hade-scene.

Sarah Jessica Parker, Kristin Davis, Kim Cattrall og Cynthia Nixon spillede de fire veninder i 'Sex and the city'.
Sarah Jessica Parker, Kristin Davis, Kim Cattrall og Cynthia Nixon spillede de fire veninder i 'Sex and the city'. Foto: DANIEL DEME
Vis mere

»Okay, der var den gang, hvor den fyr, jeg havde sex med, skulle råbe: 'Kælling! Luder!' op i mit ansigt,« siger Kristin Davis.

»Jeg hadede det virkelig. Jeg hadede det så meget.«

Kristin Davis bliver også spurgt til sine tanker om endnu en 'Sex and the city'-film - et projekt, hendes kollega Sarah Jessica Parker, der spillede hovedrollen som Carrie, tidligere har afsløret modvilligt ikke bliver til noget.

»Jeg er helt klart en håbefuld person, og jeg har en rig fantasi. Jeg har alle mulige fantasier, og jeg har udtænkt en hel kortfilm,« siger Kristin Davis.