Den amerikanske tv-stjerne Shemar Moore har været på ferie i Danmark med sin mor. Det har han delt adskillige billeder af på sin Facebook.

Og det er ikke bare for at nyde den tvivlsomme danske sommer. Han afslører nemlig en helt speciel årsag til, at de er i vores yndige land.

'HJEM KÆRE HJEM. Det her er vores mest specielle øjeblik og minde fra vores tur til, hvor det hele begyndte i Danmark,' skriver den 49-årige 'Criminal Minds'-skuespiller.

Den 49-årige skuespiller og tidligere model afslører, at han boede med sin mor, Marilyn, i Roskilde.

De boede i Roskilde, fra han var fire måneder gammel, til han var tre år. Herefter flyttede de til Bahrain.

Moderen havde ingen problemer med at genkende hans barndomsgade og huset, hvor de boede, mens hun arbejdede som lærer i Danmark.

'Jeg kunne også huske stenene i indkørslen og baghaven, hvor jeg plejede at løbe rundt nøgen og spille fodbold,' skriver han.

Huset nuværende ejer var så venlig at lukke dem ind i sit hjem, og de fik lov til at kigge rundt.

Shemar Moore fortæller, at moderen stadig taler flydende dansk, hvilket er imponerende efter så mange år.

Pudsigt nok er det eneste danske ord, som Shemar Moore kan huske 'Flytte'. Mest af alt, fordi moderen hundsede med ham til tider.

'Der er meget, jeg ikke genkender, men jeg føler, at det er en del af mit liv. Jeg blev født i Oakland, Californien, men det er her at mit liv begyndte. Sikke et smukt sted.'

Mange udlændinge bliver overrasket af den danske cykelkultur. Det blev Shemar Moore også. Han har lavet flere opslag og videoer med cyklister.

Han har eksempelvis lagt en video op, som han har kaldt for 'bike city'. Her filmer han formentlig fra sit hotel ud på cykelstien ved Kgs. Nytorv.

Det ser også ud til, at mor og søn har været en tur i Nyhavn og nydt det gode danske vejr samt en stor isvaffel.

Udover 'Criminal Minds' er Shemar Moore kendt for at medvirke i tv-serierne 'Glamour' og 'S.W.A.T.'

Han har også lagt stemme til en række animerede superheltefilm - oftest som helten Cyborg.