På sin instagramprofil har Britney Spears netop delt en video, hvor man kan høre, at hun brækker foden.

På videoen står Britney Spears og danser, men pludselig går det galt. Hun får nemlig trådt forkert, og man kan høre et kæmpe knæk. Britney Spears lægger sig herefter ned i smerte.

Til opslaget skriver hun selv:

'Jeg har ikke danset i seks måneder, så den fik fuld gas. Og ja. Jeg ved godt, at jeg ikke har sko på. Og I må ikke grine, men jeg synes, at jeg står bedre fast uden. Ps. I kan høre, hvornår jeg brækker foden. Undskyld, det er så højt.'

Britney Spears, der er 38 år, danner par med model og personlig træner Sam Asghari.

Han har lagt et billede på instagram, hvor han støtter sin kæreste.

I opslaget skriver han:

'Når du brækker noget, heler det stærkere. Især, når du er min kvinde. Min kvinde brækkede sin mellemfodsknogle, da hun lavede, hvad hun elsker mest. Nemlig at danse. Jeg ønsker hende den bedste heling, så hun kan hoppe, løbe og danse.'

Og det virker som om, at ulykkerne med at brække forskellige knogler forfølger familien.

For en uge siden lagde Britney Spears' søster, Jamie Lynn Spears, et opslag op på instagram, hvor hendes datter havde brækket armen.

Og det er da heller ikke første gang, at Britney Spears kommer til skade.

Under et show i 2015 faldt hun på scenen og forstuvede sin ankel.