____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>I dag tager en ægte sladderkonge afsked med verden.

SE og HØR's legendariske chefredaktør gennem 26 år, Mep, bliver begravet i Gentofte Kirke lørdag kl. 14. Det sker, efter at den ukronede sladderkonge sov stille ind i sit hjem i Gentofte natten til søndag, 85 år gammel.

Mogens E. Pedersen, Mep, kom i 1970 fra en stilling på Berlingske Tidende til Aller-koncernen for at blive chefredaktør for SE og HØR og mandebladet Ugens Rapport. På imponerende vis lykkedes ham at vende SE og HØR's faldende oplag til en opadgående kurve, der ikke er set mage siden. Det skyldtes i den grad hans egen hang til fester og det kulørte kendisliv, som han selv blev en fast bestanddel af.

TIL BM 1/2 F MINITHON

Under ham fik sladderbladet den pågående skandale-profil, og de mange sagsanlæg fra forurettede kendisser, de har i dag. Under Mep steg Se og Hørs oplag fra 120.000 til 370.000 i 1997, hvor han gik på pension. Han holdt sig stadig gode venner med mange af de kendte og samlede de 200 'nærmeste' til sin 75 års fødselsdag på Bakkens Hvile.

De sidste par år af den famøse Meps liv var præget af et skrantende helbred og gangbesvær. Derfor gik det meste af tiden med at sidde i sin stol bevæbnet med en flaske rom og sine cigaretter omgivet af familie og venner, mindes Meps gamle ven, forfatteren John Lindskog, som sidst så den 85-årige legende to dage før han sov stille ind.

Den farverige og kulørte sladderkonge efterlader sig tvillingerne Laura og Henrik, fire børnebørn og to oldebørn - samt et liv med flere kulørte farver end de fleste.