Årets liste over mest googlede danskere er netop kommet frem, og udover kulturpersonligheder som forfatter Maria Gerdhart, prins Henrik, fodboldspiller Nadia Nadim og musiker Søren Huss er eks-sugardateren 26-årige Gina Jaqueline også på listen.

»Jeg er vildt overrasket, det er vildt sjovt og lidt mærkeligt. Jeg er glad for at være kommet i selskab med Prinsen og så fine folk,« siger Gina Jaqueline.

Gina er blevet landskendt, efter hun i efteråret 2017 var hovedperson i programmet 'Gina Jaqueline: En sugardaters fortællingen', der blev sendt på DR3. Her viste hun, hvordan hun datede rige mænd, der gav hende tasker og luksusoplevelser for hendes selskab. Programmet er et af de mest sete på DR TV, og det har også ført til, at hun netop sniger sig ind på listen som den 10. mest googlede dansker.

»Det kommer ret meget bag på mig, jeg er overrasket over at være med. Jeg har ikke kunne forudsige omfanget af det hele. Så det er mærkeligt, at folk pludselig ved, hvem jeg er, og undersøger det,« siger Gina Jaqueline.

I øjeblikket er hun dog ikke i gang med at lave mere tv, men arbejder i stedet på en bog. Og hun ser heller ikke sig selv som en realitystjerne, der skal længere op på listen i 2018.

»Det bliver helt sikkert ikke det sidste, man har set til mig, men jeg kommer aldrig til at melde mig til sådan noget som Robinson. Selvom der sikkert er mange, der ville synes, at det var vildt sjovt,« siger Gina Jaqueline

Google har ikke fremlagt præcist, hvor mange søgninger der er lavet på hver person, skriver DR.

Du kan se listen over de mest googlede danskere i 2017 på listen herunder.

1.Peter Madsen

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

2.Caroline Wozniacki

Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

3. Prins Henrik

Foto: Keld Navntoft
Vis mere

4.Søren Huss

Foto: Henning Bagger
Vis mere

5.Christian Eriksen

Foto: AIDAN CRAWLEY
Vis mere

6.Lise Nørgaard

Foto: Linda Kastrup
Vis mere

7.Caroline Henderson

Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

8. Nadia Nadim

Foto: Henning Bagger
Vis mere

9. Maria Gerhardt

Foto: Christian Liliendahl
Vis mere

10. Gina Jaqueline

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
Vis mere