Der bliver færre og færre singler i det nye 'Paradise Hotel'-kuld.

Vi har tidligere kaldt den nye sæson af ‘Paradise Hotel’ for kærlighedens sæson, for paradisoerne vælter sig i kærlighed. Først kom det frem, at Lenny og Nadja er blevet kærester efter hjemkomsten fra Mexico, og til premieren på ‘Paradise Hotel’ stod Trine og Mathias frem som kærester. Efterfølgende kom det så frem, at Isac også har fået en kæreste, og nu melder endnu en paradiso sig ind i kæreste-klubben – eller i hvert fald næsten.

– Vi er meget tæt på at være kærester, fortæller Julie, som også er en del af startcastet i ‘Paradise Hotel’, til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Sådan fungerer telefonerne på ‘Paradise Hotel’

Ham, som er løbet med Julies hjerte, og som næsten er hendes kæreste, hedder Simon, og han kommer fra Randers.

– Han fandt mig på Instagram for i hvert fald to år siden, og så har han fulgt mig. Jeg vidste ikke, hvem han var, indtil han en dag tog kontakt til mig. Han sagde, at han skulle i byen i København sammen med en ven, og at han gerne ville møde mig, fortæller Julie og fortsætter:

– Jeg sagde til ham, at hvis vi skulle mødes i byen, så skulle være på Shade. Så dér mødtes vi og snakkede lidt. Vi aftalte så, at han skulle komme herover den efterfølgende weekend, men denne gang hos mig. Så godt kendte vi slet ikke hinanden, så det var lidt af en chance at tage.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: ‘Paradise’-fyr har tabt sig 20 kilo

Julie: Tingene tog vist lige en drejning

Der var heldigvis rigtig fin kemi mellem Julie og Simon, og ret hurtigt blev de to weekender til endnu flere weekender sammen.

– Vi klingede super godt sammen, og det var skide hyggeligt. Han kom de næste par weekender og i denne weekend har jeg været en tur og besøge ham i Randers. Vi har det super godt sammen og er glade for hinanden. Jeg havde sat mig for, at jeg ingen kæreste skulle have, når jeg kom hjem, men tingene tog vist lige en drejning, fortæller Julie.

Selvom parret ikke helt har sat titlen ‘kærester’ på deres forhold, så er det meget, meget tæt på.

– Han er sød, smilende og udadvendt. Han er lige min type; Halvlangt hår, lækker stil, super charmerende og en rigtig pæn fyr. Han har det helt fint med, at jeg er med i ‘Paradise’. Vi griner bare af det. Og jeg er super glad for, at jeg mødte ham, inden det begyndte i fjernsynet.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe: Her er sandheden om min graviditet

Du kan se et billede af Julie og Simon herunder:

LÆS OGSÅ: Se alle Princess Nataschas vilde looks

LÆS OGSÅ:Sarah Zobel efter bruddet med Burhan G: Sådan går det

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

https://realityportalen.dk/rcarticle/se-billedet-endnu-paradiso-har-fundet-kaerligheden/Artiklen er bragt i samarbejde med Reality Portalen.