Se billedet nederst i artiklen.

Dæk din krop med én finger. Det er udfordringen ved 'One Finger Challenge', der de seneste dage har fået mere og mere opmærksomhed på de sociale medier.

Nu er blogger og Paradise Hotel-deltageren Fie Laursen også hoppet med på dillen. På sin Instagram-profil har Fie Laursen tirsdag lagt et billede op, hvor hun demonstrerer, at hun kan gennemføre udfordringen.

Uden en trevl på kroppen har hun placeret pegefingeren i den helt rigtige vinkel, der lige akkurat skjuler kendissens private kropsdele.

Selvom der ikke skal rystet for meget på hånden i det øjeblik billedet bliver taget, har det åbenbart ikke voldt bloggeren de helt store problemer.

'NEMT!! #onefingerchallenge hahah, tag en ven der skal udfordres!!!,' skriver Fie Laursen til billedet.

Billedet har fået en flot modtagelse hos Fie Laursens følgere, som har kvitteret ved at give flere end 2.000 likes, lige som mange brugere har tagget andre brugere for at udfordre dem til at gennemføre samme udfordring.